Betænkning Afgiven Af Mergelbanekommissionen 1917

113 Beskadigelse, fra det Øjeblik, den har modtaget det til Befordring, og til Aflevering har fundet Sted. Den kan kun fri sig for dette Ansvar ved at be- vise, at Skaden enten er foranlediget ved Fejl fra den, som har haft Ret til at raade over Godset, eller ved en Ordre fra ham, for hvilken Jernbanen intet Ansvar bærer, eller ved. Godsets egen naturlige Beskaffenhed (særligt indre Fordærv, Svind eller sædvanlig Lækage) eller ved tvingende Magt (vis major). Endvidere er Jernbanen ikke ansvarlig: 1) for Gods, som befordres i aaben Vogn, 2) for Gods, som indleveres uindpakket eller mangelfuldt indpakket, 3) for Gods, hvis Paa- og Aflæsning er besørget af Afsenderen eller Mod- tageren, 4) for Gods, som efter sin. ejendommelige, naturlige Beskaffenhed er særlig udsat for Tab eller Skade, 5) for Gods, som skal sendes under Ledsagelse, alt for saa vidt Skaden skyldes den paagældende særlige Risiko, den mang- lende Indpakning eller dennes særlige Beskaffenhed etc. Jernbanen skal dog paavise Sandsynligheden af, at en indtraadt Skade kan skyldes en af de nævnte Aarsager. 4 6 i Lov af 26. Marts 1898 bestemmer derhos, at disse Bestemmelser finder tilsvarende Anvendelse paa de private Jernbaner, og i Koncessionerne paa de nyere private Baner findes der som Følge heraf indsat en Bestem- melse herom. For saa vidt man nu maatte tillade en Mergelbane at befordre visse andre Varer end Mergel, kan der formentlig ikke være nogen Tvivl om, at Banen maa kunne fralægge sig ethvert Ansvar for Beskadigelser, tilføjet befordret Gods, naar dette meddeles Forsenderne og f. Eks. paa iøjnefaldende Maade angives paa Fragtbrevene. Dette følger formentlig allerede af, at Ansvaret over for Forsenderne maa betragtes som baseret paa den indgaaede »Fragtoverenskomst«, jfr. § 37, sidste Stykke i Loven af 13. Maj 1911. Derimod kan Banen formentlig ikke frigøre sig for Lovens Ansvar med Hensyn til Skade, tilføjet Gods, som ikke er befordret af Banen i Hen- hold til en saadan Fragtoverenskomst, altsaa f. Eks. for Ansvar med Hen- syn til Skade, tilføjet Bygninger beliggende i Nærheden af Banen etc. For saa vidt det maatte blive tilladt Banen endvidere at befordre Personer, synes det derimod adskilligt mere tvivlsomt, hvorvidt Banen maatte kunne unddrage sig det den efter Loven paahvilende Ansvar over for Skade paa Personer, som befordres af Banen, f. Eks. ved Udfærdigelse af Opslag herom paa Stationerne, ved Bemærkning herom paa Billetterne eller paa lignende Maade. Da der i saa Fald skulde tilvejebringes en Undtagelse fra en ellers ganske i Almindelighed gældende Ijovrcgel, maatte dot hertil for- mentlig i alle Tilfælde kræves, at vedkommende udtrykkeligt og bevisligt havde opgivet sit eventuelle Erstatningskrav over for Danen, idet man ikke mod den paagældendes Benægtelse eller f. Eks., saafremt han var bleven ihjelkørt, med Sikkerhed kunde gaa ud fra, at han havde bemærket saa- danne Opslag eller læst de eventuelle Bemærkninger paa Billetter etc. Et