Betænkning Afgiven Af Mergelbanekommissionen 1917

34 tage Ekspropriation til Spor af den heromhandlede Art, og Spørgsmaalet bliver da, hvorvidt der maatte være Anledning til at erhverve en almindelig Hjemmel til at kunne ekspropriere til Transportspor fra Mergelgrave i Lighed med den specielle Hjemmel, der er givet i Loven af 18. April 1910. Betin- gelserne for at give Tilladelse til at ekspropriere i saadanne Tilfælde burde formentlig ligesom i Loven af 29. April 1913 være, at Bevillingen gives til Selskaber, hvis Formaal er Anlæg og Drift af Spor til Befordring af Mergel, og hvis Medlemmer er Forbrugere af Mergel, at vedkommende Amtsraad efter at have indhentet paagældende Sogneraads Erklæring gør Indstilling heroin, samt at Hedeselskabet anbefaler Sagen. Med Hensyn til Ydelse og Fastsættelse af Erstatning kunde formentlig Reglerne i nævnte Lovs § 2 komme til Anvendelse. Under Hensyn til de i Rigsdagen ved Behandlingen af Loven af 18. April 1910 ytrede Betænkeligheder ved at give en saadan almindelig Ekspro- priationshjemmel samt navnlig til, at det i de forholdsvis faa Tilfælde, hvor saadanne Spor ønskes anlagte, ikke vil være uoverkommeligt at erhverve særlig Lovhjemmel til Ekspropriation i Lighed med Loven af 18. April 1910, synes det imidlertid formentlig ikke nødvendigt at søge tilvejebragt en saadan Lov. Spørgsmaalet bliver dernæst, om Mergelaflæssespor paa og ved Statio- nerne samt paa fri Bane omfattes af Bestemmelserne i Frdg. 5. Marts 1845 og Lovene af 12. April 1889 og 18. December 1897. Dette kan der formentlig ikke være nogen Tvivl om, jfr. Ordet »Læssespor« i sidstnævnte Lov, der efter sine egne Udtryk kun hjemler Ekspropriation i samme Øjemed som hjemlet ved Frdg. 5. Marts 1845. Saadanne Spor inaa i det hele anses for naturligt og nød- vendigt Tilbehør til Banen, og det saa meget mere som disse Spor efter nær- værende Kommissions Forslag (der dog kun behandler saadanne Anlæg ved Statsbaner) maa betragtes som en integrerende Del af vedkommende Jernbane, idet de ejes og trafikeres af denne. De vil derhos ti] enhver Tid kunne anvendes til offentlig Trafik med alle saadanne andre Varer end Mergel, som der maatte være Trang til at af-eller paalæsse det paagældende Sted. Der synes da heller ikke i Praksis at have været nogen Tvivl om, at Frdg. 5. Marts 1845 hjemlede Ret til at ekspropriere Grund til saadanne Spor paa og ved Stationerne, medens Spørgsmaalet ikke vides at have været fremme med Hensyn til Anlæg af Aflæssespor paa fri Bane ved Ny-Anlæg af Baner, og hvor Loven af 12. April 1889 eller Loven af 18. December 1897 skulde anvendes.