Litografien I Danmark
År: 1922
Forlag: Dansk Litografisk Principalforening
Sider: 72
UDK: 77 Lit st. f.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
højere Løn og kortere Arbejdstid, da dette kun kan naas ved en sund og god
Konkurrence blandt Principalerne.«
I en redaktionel Tilføjelse hedder det, at det kun er paa indstændig
Anmodning, at Artiklen er optaget, da de paaankede Forhold rettest hører under
Principalernes Omraade. Diskussionen føres dog videre i adskillige, ikke korte
Indlæg, til Redaktionen afslutter den med en tilfreds Bemærkning om, at den ind-
ledende Artikel »nok har gjort sin Virkning, for saa vidt som den har vakt adskil-
lige Overvejelser til Live«.
Det interessanteste ved hele Polemiken er, at der dengang fandtes Firmaer,
som fandt det forsvarligt at sælge en Vare for Kr. 30,00 à 32,00, naar samme
Vare — vel at mærke uden Tillæg af almindelige Handelsomkostninger — i Frem-
stilling havde kostet Kr. 28,80, og det interessante forringes ikke derved, at man i
1922 støder paa Fænomener af ganske samme Art.
En anden Disput i Lito viser, at Forbundets Ledelse efter Evne søgte at holde
Justits blandt sine Medlemmer. Den begynder paa følgende Maade:
»Giv Agt!
Det er meget beklageligt, naar selv Kolleger, som man antager for gode Orga-
nisationsmedlemmer, glemme indgaaede Forpligtigelser, saaledes at de tilsidesætte
det Hensyn, som de skylde baade dem selv og andre. I København har vi fornylig
haft det Tilfælde, at en Kollega har forladt sin Plads uden Opsigelse, ifølge vore
Love § 2 skal vi straks exkludere denne Kollega, og naar dette ikke er sket, er
det fordi den forurettede Principal i dette Tilfælde ikke ønsker, at hans tidligere
Arbejder skal lide en saa streng Straf. Jeg vil spørge denne Kollega, om hvorledes
han mener at vi i Forbundet med Kraft skal kunne hævde de vundne Fordele,
naar vi ikke strengt overholde vore Forpligtigelser?«
Kollegaens Svar er som Forsvar meget mat, og rent værdiløst gør han det med
en afsluttende Bemærkning om, at det er »menneskeligt — omend forkert — at slaa
en lille Skæv, uden Tanke om derfor at opgive sin Plads«.
Dette lille Indblik i Dansk Litografisk Forbunds datidige Ledelses Opfattelse
af Forholdet mellem Principaler og Trykkere vidner om stor Respekt for den trufne
Aftales Ukrænkelighed, et Forhold, der — omend Tidsaanden dengang var en anden
end nu — tjener de daværende Ledere af Forbundet til Ære.
Det kunde undertiden hænde, at en Trykkers Interesse i Principalens Forretning
blev ganske direkte, fordi han tillod, at en Del af hans Ugeløn blev staaende i
Forretningen som et Tilgodehavende for ham. Endskønt Ugelønnen laa nede mellem
20 og 25 Kr., kunde den opsparede Sum godt blive betydelig. Saaledes meddeler
Forbundet gennem Lito, at »da Esbjerg Metalvarefabrik er under Konkurs er
15