Litografien I Danmark
År: 1922
Forlag: Dansk Litografisk Principalforening
Sider: 72
UDK: 77 Lit st. f.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
EMIL WINTHER
og for det andet medførte, at den københavnske Del af Bestyrelsen nedlagde
sine Mandater.
Den ved Verdenskrigen skabte Dyrtid fremkaldte baade fra Paalæggerskernes
og fra Dansk Litografisk Forbunds Side Krav om Dyrtidstillæg. I den Anledning
blev der den 18. Marts 1917 afholdt en ekstraordinær Generalforsamling, som dele-
gerede sin Myndighed til at fastsætte Dyrtidstillæget til et Udvalg. Tillæget fast-
sattes af Udvalget til Kr. 30,00 pr. Kvartal for gifte og Kr. 20,00 pr. Kvartal for
ugifte Medlemmer af Forbundet, medens det for Paalæggerskerne blev det samme
som i Bogtrykfaget.
Da den gældende Overenskomst den 1. Juli 1917 udløb, krævede Principalfor-
eningen i Henhold til de i Overenskomsten derom indeholdte Bestemmelser den
forlænget uforandret for de kommende tre Aar mod at afkorte Arbejdstiden til 8
Timer daglig. Denne Forlængelse af Overenskomsten, som man ventede sig meget
af, fik paa Grund af den stadig tiltagende Dyrtid kun ringe Betydning.
Den 26. August 1917 afholdt Foreningen sin ordinære Generalforsamling i Køben-
havn. Af de trufne Beslutninger skal anføres, at forskellige af Lovenes Bestemmelser
ændredes, og at Minimalpriserne blev forhøjet. Medens Overholdelsen af Minimal-
priserne ikke mere voldte Vanskeligheder, saa gav de stadig stedfindende Over-
trædelser af Engagerings- og Lærlingebestemmelser Anledning til en baade lang-
varig og ivrig Diskussion. At Forholdene paa disse to Omraader laa saaledes,
skyldtes den overvældende Travlhed og Beskæftigelse, der paa den Tid herskede
indenfor Faget.
Til Bestyrelse valgtes K. V. Koch, Emil Winther, J. P. Løye, Chr. B. Schultz
og Chr. Olsen. Bestyrelsen konstituerede sig med Koch som Formand.
Denne Konstituering fremkaldte en Protest fra 21 af Foreningens Medlemmer,
der hævdede, at Winther burde være Formand, dels fordi han ved Bestyrelses-
valget havde opnaaet det højeste Antal Stemmer, og dels fordi han indenfor
Bestyrelsen var den eneste faglærte. Da Bestyrelsen ikke ønskede at ændre sin
Afgørelse, krævedes der indkaldt en ekstraordinær Generalforsamling, som blev
afholdt den 14. Oktober s. A.. Bølgerne gik højt, og Debatten var meget langvarig -
efter tre Timers Forløb blev der holdt Pause, hvorpaa der forhandledes endnu
1 Time, da der blev krævet Afstemning over et stillet Tillidsvotum til Bestyrelsen.
Da Afstemningsresultatet var 13 Stemmer for og 13 Stemmer imod, meddelte
Bestyrelsen, at samtlige dens Medlemmer stillede deres Mandater til Raadighed.
Derefter suspenderedes Generalforsamlingen for et Tidsrum, der var tilstrækkelig
langt til en almindelig Frokost. Da Forhandlingerne genoptoges, var Stemningen
mere forsonlig, og som et Kompromis vedtoges det enstemmigt at anmode Besty-
relsen om at fungere videre til den ordinære Generalforsamling, dog med den
Ændring i Bestyrelsens Sammensætning, at L. Jentzsch indtraadte i Stedet for
51