Litografien I Danmark

gjorde det let for Medhjælperne at gennemtvinge forskellige mere eller mindre berettigede Krav. De opnaaede ikke blot den fælles Forøgelse af Dyrtidstillæget, men ogsaa betydelige personlige Tillæg. Overfor disse stadigt stigende Krav stod navnlig Fagets største Virksomhed vanskeligt, idet den var under Pres fra anden Side for at skaffe de store Mængder af bestilt Arbejde færdigt. Dens Holdning overfor Medhjælperne var derfor usikker; i en vanskelig Situation gav den efter, medens den burde have staaet fast ved de gældende Overenskomster. Denne manglende Fasthed gjorde meget til, at Arbejds- forholdene indenfor Faget blev ganske utaalelige. Det hørte til Dagens Orden at møde frem med Krav om Lønforhøjelse under fremsat Opsigelse. Bestyrelsen mente ikke at kunde gribe ind, dertil var Forholdene paa hele Arbejdsmarkedet for usikre, og det vilde utvivlsomt ogsaa kun have forværret Situationen ved at skabe Uro i videre Krese. Derfor sluttede en Del Principaler i København sig sammen og nedsatte en Slags Eksekutivkomité med uindskrænket Myndighed over de ved de paagældende Principalers Virksomheder ansatte Personaler. Da der den 16. Februar 1919 skete 14 Opsigelser fra Medhjælpernes Side, alle paa Grund af afslaaede Krav om Lønstigning, foranledigede Komitéen, at der af de under den staaende Virksomheder afskediges andre 16 Medhjælpere. Afskedigelserne fandt Sted uden Diskussion, Principalerne viste — for en Gangs Skyld — en fuldendt Disciplin, de indsaa, at her gjaldt det om at staa sammen. Forbundet reagerede da ogsaa hurtigt og anmodede om en Forhandling. Den fandt Sted den 20. Februar 1920, men endte resultatløst, da Forbundet nægtede at underskrive følgende Erklæring: »Principalforeningens Medlemmer og Forbundets Medlemmer tager de givne Opsigelser tilbage, og Forbundets Medlemmer gaar i Plads paa de gamle Betin- gelser; samtidig tilbagekalder Forbundet det givne Forbud mod Overarbejde, og Forbundet giver absolutte Garantier for, at Medlemmerne ikke yderligere rejser Lønkrav, da Lønningerne for Tiden er i en Højde, som Principalerne ikke kan eller vil overskride. Principalforeningen erklærer sig saa villig til bl. a. at forhandle om en Forhøjelse af det bestaaende Dyrtidstillæg.« Forbundets Afslag var ingenlunde Principalforeningen ubehageligt. Under For- handlingerne udtalte Formanden: »Jeg havde ventet et Afslag, og vi ønskede det, og vi vil ikke skjule, at vi helst ser aaben Kamp i Stedet for den stadige Kamp i det skjulte.« Om Ordene er faldet som angivet, kan ikke bevises, men Udtalelsen »aaben Kamp« karakteriserer aldeles K. V. Koch. Forhandlingerne gav iøvrigt det Resultat, at der indvarsledes til en ekstra- ordinær Generalforsamling den 23. Februar 1919, hvor Medlemmerne delegerede 54