Litografien I Danmark

Forbundet gik endog saa vidt, at det søgte at holde udenlandsk Arbejdskraft, som var antaget til Arbejde i Virksomheden, og som intet kendte til de faktiske For- hold, borte, idet det benyttede sig af den engang for alle af det selv afgjorte Sag. En anden Bestemmelse i Lockoutoverenskomsten gik ud paa Nedsættelse af et Udvalg til Anbringelse af ledig Arbejdskraft, bestaaende af 3 Repræsentanter for hver af de to Parter. Principalerne valgte I. P.Jensen, L.Jentzsch og P. Voegtle. Blandt andet ønskede man igennem dette Udvalgs Arbejde at faa konstateret, om det var nødvendigt at indføre Arbejdskraft fra Udlandet. Forbundets Repræsen- tanter i Udvalget blev bragt i en meget vanskelig Situation derved, at de, som personlig mødte med den bedste Vilje til at naa en fredelig Ordning, snart maatte skifte Taktik. Forholdene krævede af dem, at de skulde skaffe mere eller mindre øjeblikkelige Tillæg til de personlige Lønninger, hvilket kun kunde ske ved, at de førte Bevis for, at der fandtes tilstrækkelig ledig Arbejdskraft i Faget, hvorved Forbundets Medlemmer vilde faa en moralsk Ret til at opsige deres Pladser paa Lønkrav, der kunde altid henvises til, at Virksomheden kunde skaffe sig Arbejds- kraft fra anden Side, saafremt man ikke vilde imødekomme Kravene. Følgelig mødte det snart med en lang Liste over Arbejdsledige, til Trods for, at Faget i de to sidste Aar — ja, i Virkeligheden gennem mange Aar — havde lidt under en kronisk Mangel paa Arbejdskraft. Listen viste sig dog snart at være af en problematisk Værdi, mange af de opførte var ikke mere i Landet, andre var ubrugelige i Faget, og andre ønskede overhovedet ikke fast Arbejde. Listen, der var tænkt som et Bevis paa, at der var den fornødne Arbejdskraft i Landet, blev herefter lagt hen som værdiløs i denne Forbindelse. Derpaa meddelte Forbundet en Række nye Navne paa Arbejdsledige. Principalforeningens Repræsentanter i Udvalget opdagede straks, at det var Folk, som havde opsagt deres Pladser paa Lønkrav med det Formaal at være Arbejdsledige. Forbundets Stilling i dette Spørgsmaal var selvmodsigende, idet man nemlig paa den ene Side paastod, at disse »Arbejdsledige« var til Disposition, og følgelig var der ingen Grund til at indkalde udenlandsk Arbejdskraft, medens man paa anden Side ikke vilde erkende, at der var nogen Mangel paa Arbejdskraft paa de Steder, hvor Opsigelse var sket, førend den Dag Fratrædelse fandt Sted. Ved et paagaaende Arbejde fra Principalforeningens Udvalgsrepræsentanters Side lykkedes det at faa Medlemmerne til øjeblikkelig at indberette enhver Op- sigelse, samt mere regelmæssig end hidtil at indsende de ugentlige Lønningslister. Derved blev Udvalget i Stand til dels gennem et Kartotek over Medhjælperne at imødegaa Forbundets Paastande om Tilstedeværelsen af rigelig ledig Arbejdskraft, og dels fra Oktober 1919 gennem en ugentlig Lønstatistik i De grafiske Fag at holde Medlemmerne underrettet om Fagets almindelige Lønniveau. Som Følge af, at Medlemmerne fulgte Foreningens Repræsentanters Forskrifter, 56