Litografien I Danmark

snitsløn eller til deres senest oppebaarne Løn, hvis denne har oversteget Gennemsnits- lønnen, naar blot den af de paagældende Arbejdere fordrede Løn ikke er urimelig. I denne Forstaaelse af Bestemmelsen i Overenskomsten af 4. Juli 1919 kan der imidlertid ikke gives Forbundet Medhold. I Overensstemmelse med dens For- maal, der maa antages at være dels at sikre danske Arbejdere Beskæftigelse frem- for udenlandske, dels at hindre løntrykkende Konkurrence af udenlandske Arbej- dere, saa længe brugbar dansk Arbejdskraft er ledig, og dels — efter den af For- eningens Repræsentanter i Fællesudvalget paapegede og ubestridte Grund til Be- stemmelsen — at beskytte Arbejdsgiverne mod en ved Udelukkelse af fremmed Arbejdskraft muliggjort, upaakrævet Lønstigning, samt idet Lønforholdene i Faget efter det oplyste ikke skønnes urimelige i Forhold til det almindelige faglige Løn- niveau, findes de fornævnte Kategorier af ledige Arbejdere ikke at kunne hen- regnes til saadan ledig Arbejdskraft, der berettiger Forbundet til at hindre Tilgang af fremmed Arbejdskraft.« I den følgende Tid fremkommer der Gang paa Gang Krav fra Forbundet om Forhøjelse af Dyrtidstillæget og samtidig rettes der fra den enkelte Arbejder til Arbejdsgiveren Krav om et personligt Løntillæg. Arbejdsgiverforeningen støtter Principalforeningen i dens Nægtelse af at forhøje Dyrtidstillæget. Dog maa Prin- cipalforeningen, da Københavns Bogtrykkerforening i Maj 1920 giver efter for Typografernes Krav om forhøjet Dyrtidstillæg, ogsaa indrømme saavel Litografer som Trykkere et lignende Tillæg, nemlig Kr. 10,00 om Ugen, dog med den væsent- lige Forskel, at Principalforeningen i Modsætning til Bogtrykkerforeningen fik fast- slaaet, at Tillæget var en Forudgriben af den kommende Augustregulering, og alt- saa skulde afskrives paa denne, for hvilken nærmere Regler iøvrigt var fastsat gennem en generel Overenskomst af den 5. April 1920 (Paaskeforliget) mellem Hovedorganisationerne. Alligevel rejses der i August fra Forbundets Side Krav om at holde det givne Tillæg udenfor Augustreguleringen, men det afvises af Principal- foreningen, uden at Afvisningen volder Vanskeligheder. Da samtidig de nedadgaa- ende Tider begynder, Arbejdsstoffet svigter, og Arbejdsløsheden tager til, forstummer ogsaa Kravene om personlige Tillæg. Den gældende Hovedoverenskomst af den 2. Juli 1914 med Dansk Litografisk Forbund, der var løbende til den 31. December 1920, blev af Forbundet opsagt til Ophør, men i Henhold til det lige nævnte Paaskeforlig forlængedes Overenskom- sten til trods herfor automatisk et Aar. Allerede den 24. Januar 1921 opsagde Principalforeningen den lige omtalte Hovedoverenskomst til Ophør den 31. December 1921 og samtidig Dyrtidsoverens- komsten (Lockoutforliget) af 4. Juli 1919 til Ophør den 30. Juni 1921. Mod denne sidste Opsigelses Lovlighed protesterede Forbundet, men efter at denne Protest 62