Litografien I Danmark

INDLEDNING LITOGRAFIENS TEKNIK FOR AT LETTE DEN IKKE SAGKYNDIGE LÆSER FORSTAAELSEN AF Fortællingen om Litografien, dens Historie og Anvendelse vil det være rigtigt først at forklare - men kun i de enkleste Hovedtræk - hvad Li- tografi i det hele taget er. Ordet »Litograf« kommer af de græske Ord ÂUtoç (lithos), der betyder Sten, og ypa^Etv (graphein), som betyder at skrive, hvilket med andre Ord vil sige, at en »Litograf« er en, der skriver paa Sten. Efterhaanden som Litografien har udviklet sig, har Betydningen af Navnet ogsaa antaget et stadigt større Omfang, dækket et stadigt større Omraade. Nu omfatter Navnet et helt Fag, der ligger lige paa Grænsen mellem Kunst og Haandværk, men som iøvrigt har mange Slags Udløbere, hvoraf enkelte ligger saa langt fra det oprindelige, at de kun i meget uegentlig Forstand falder ind under Begrebet Litografi.-x r Den litografiske Sten er en homogen, tæt Kalksten, der forefindes meget faa Steder, ja, man har til Dato kun fundet litografiske Sten af en saadan Kvalitet, at det kunde betale sig at bryde dem, i Nordbayern (Solnhofen). Dette har imidlertid ikke hæmmet Litografiens Udvikling, thi allerede paa et tidligt Stadium konsta- teredes det, at man udmærket kunde anvende adskillige Metaller — særligt Alu- minium og Zink — til Litografering. Hvad nu selve Overføringen af et givet Trykæmne til den litografiske en angaar, da kan den foretages paa mange forskellige Maader, der dog alle har det til fælles, at de grunder sig dels paa den Utilbøjelighed, Vand og Fedt har til at blande sig, og dels paa den stærke Adhæsion, der er mellem hvert især af disse to Stoffer og den litografiske Sten. Gravering. Af de forskellige Metoder, hvorved et Trykæmne bringes over paa Stenen, skal først omtales Gravering. Man begynder med at give Stenoverfladen en Renslibning, der ender med Polering. Derpaa behandles Overfladen med en Opløsning af Syresalt (en Blanding af Oksalater), hvilket medfører, at Stenen, saa længe den er vaad, er uimodtagelig for Trykfarve. Paa den saaledes tilberedte Stenoverflade foregaar nu Graveringen ved simpelthen at indridse den ønske e Tegning med en Naal eller Diamant. Tegningens Linier staar altsaa som svage For- dybninger i Stenens Overflade, og disse Fordybninger gøres ved en Ohebehandling 15