Litografien I Danmark

stærkt modtagelige for Trykfarve. I Graveringens første Tid foretoges den altid med Haanden, men senere blev her som i saa mange Tilfælde Maskinen taget til Hjælp, og det maa erkendes, at det er overordentlig fine og nydelige Resultater, den dygtige Maskingravør kan naa, saavel med Hensyn til Ornament- som Skrifttegning. Denne sidste foregaar meget ofte ved Hjælp af en Maskine af dansk Oprindelse. Maskinens Princip er det samme som anvendt ved Pantografen, idet en Ledestift føres langs Konturen af Bogstaver, der en Gang for alle er graveret i Metal, medens Grave- ringen besørges af Gravernaalen, der staar i Forbindelse med Ledestiften paa en saadan Maade, at den graverede Skrift efter Behag kan gøres større eller mindre. Efter Graveringens Færdiggørelse og den derpaa følgende Oliebehandling skal der paaføres Gravuren Trykfarve, hvilket sker ved, at man - efter først at have fugtet Stenens Overflade - dupper den over med Tamponen (en med et Haandtag forsynet Træklods overtrukket med Svanebay, se Figuren), der i passende Grad er mættet med Trykfarve. Skulde der hist og her være et svagt Spor af overflødig Farve, da kan den af Trykkeren let fjernes ved at stryge hen over Stenen med Haandballen. Graveringen kan ogsaa foregaa ad halv kemisk Vej, idet man efter at have behandlet Stenoverfladen, som foran beskrevet, i Stedet for at gravere direkte i TAMPON Stenen overtrækker denne med en tynd Asfalt- eller Schellak- Collodiumhinde, og derpaa foretager Graveringen i denne Hinde. Naar Tegningen er færdiggraveret, behandles Stenen med Eddikesyre, der ikke angriber Hinden, men derimod ætser sig ned i Stenen, hvor denne ved Gennemridsning af Hinden er af- dækket. Naar Gravuren har opnaaet den ønskede Dybde, standses Ætsningen, og Hinden fjernes ved Afvaskning med Ter- pentin. - Gravuren staar nu paa omtrent samme Maade, som var den foretaget direkte med Naal, og medens den oprindelige, med Syresalt behandlede Stenoverflade i vaad Tilstand ikke er modtagelig for Trykfarve, saa er de med Eddikesyre ætsede Gravurelinier stærkt modtagelige for Farven efter først at være behandlet med Olie. Selve Farvepaaføringen foregaar ved Hjælp af Tamponen ganske som foran beskrevet. Trykningen kan derefter paabegyndes. Papiret maa være let fugtigt, hvorved det bedre lader sig presse saa vidt ned i de farvefyldte Gravurelinier, at disse ubrudt og helt kommer over paa Papiret. Det siger sig selv, at der maa paaføres ny Farve for hvert Tryk. En saa omstændelig Trykmetode egner sig selvfølgelig ikke til Masseoplag, og man anvender nu til Dags hovedsagelig kun Gravuren til fra den at tage de saa- kaldte Overtryk, d. v. s. Tryk, der lader sig føre over paa en anden Sten, saaledes al Trykæmnet her kommer til at staa i Niveau med Stenoverfladen, hvorved opnaas, at Farvepaaføringen og Trykningen kan foregaa mekanisk. Men selv med denne Simplifikation af Trykningen betragter man i vore Dage Gravuremetoden - særligt hvis der er Tale om virkeligt fint Gravurearbejde - som alt for omstændelig, hvorfor man beklagelsesvis gaar mere og mere bort fra dette Princip, der dog, naar det anvendes rigtigt, giver saa yndefulde Resultater. Medens Tegningen ved begge de skildrede Gravuremetoder staar svagt fordy- bede i Stenen, saa medfører de følgende Metoder, at Trykæmnet ligger i Niveau med eller gennem Viderebehandlingen bringes til at ligge svagt højere end Stenoverfladen. Tegning paa Sten. Ældst og mest ligefrem er den direkte Tegning med en Fedtopløsning (litografisk Tusch) paa Stenen, hvis Overflade i dette Tilfælde ikke underkastes nogen Behandling ud over Rensslibningen. Tegningen kan iøvrigt alt efter Tryksagens Art foregaa med Pensel, Pen eller Ridsefjeder. Naar Stenen efter 16