Litografien I Danmark

litografiske Papir direkte kopieres over paa en præpareret, lysfølsom Zinkplade, hvorfra man da enten direkte kan trykke eller ogsaa paa almindelig Maade tage Overføringstryk. Zinktryk. Endnu skal omtales direkte Overføring ved Hjælp af Lys. Ved denne Metode anvender man kun undtagelsesvis Sten, da disse paa Grund af deres Vægt er for besværlige at manipulere, hvorfor de erstattes med Zink eller Aluminiums- plader. Den renslebne Plade overtrækkes med et lysfølsomt Chrompræparat, og efter fuldstændig Tørring lægges den Tegning, der skal overføres, sammen med Pladen i en almindelig Kopiramme. Efter Eksponeringen behandles Pladen i et Fremkalder- bad, der angriber den lysfølsomme Hinde paa de Steder, hvor Tegningens Linier og Skrift har beskyttet den mod Lysets Indvirkning. Herved afdækkes det rene Metal og kan, idet den øvrige Del af Pladen stadigt er dækket af den Part af den lysfølsomme Hinde, der er hærdet af Lyset, underkastes en Ætsning, der gør det modtageligt for Trykfarve. Naar dette er gjort, »anrives« Pladen, d. v.s. underkastes en Behandling med fed Trykfarve paa en saadan Maade, at Farven sætter sig paa de i Fremkalderbadet afdækkede og senere ætsede Partier, men derimod ikke paa den tilbageværende Del af den lysfølsomme Hinde. Naar Anrivningen er færdig, fjernes Hinden ved en Behandling med fortyndet Saltsyre, der har den dobbelte Virkning dels at opløse Hinden og dels at gøre den Del af Pladen, der nu afdækkes, og som der altsaa ingen Trykfarve findes paa, uimodtagelig for Trykfarve, saa længe Pladen er vaad. Trykæmnet kommer ved denne Proces til at staa i Niveau med Pladens øvrige Overflade, og Farvepaaføringen under Trykning kan altsaa foregaa ved Hjælp af Valser. Efter nu at have omtalt de væsentligste Overføringsmetoder, kunde det være fristende at foretage en Sammenligning for at paavise Fordele og -Ulemper ved hver enkelt Metode, men dette vilde føre for vidt i en Fremstilling som denne, der jo kun har til Hensigt at bibringe den Ikke-Sagkyndige en teoretisk Forstaaelse af Litografiens Væsen. Dog skal det paapeges, at der mellem de to først omtalte Gravuremetoder og alle de efterfølgende Principper er den Væsensforskel, at medens ved de første Tegningen staar som Fordybninger i Stenen og altsaa kræver Tamponen som Indfarvningsværktøj, saa staar Tegningen ved alle de andre Me- toder i Niveau med eller svagt ophøjet over den øvrige Stenoverflade, hvilket medfører, at Farvepaaføringen kan foregaa ved Hjælp af Valser, altsaa ved en rullende Bevægelse, der let kan præsteres ved Maskinkraft, hvilket ikke er Til- fældet med Tamponens duppende Bevægelse. Dette betyder, at medens man kun kan tage Tryk fra en Gravure i Haandpresse, saa kan man i alle de Tilfælde, hvor en af de andre Overføringsmetoder er benyttet, lade Trykningen foregaa i Maskine. Flerfarvetryk. Inden der gaas over til Omtalen af selve Trykningen, skal der gives en kort Forklaring af, hvorledes man gaar til Værks ved Fremstilling af de nødvendige Sten til Trykning i flere Farver. Man begynder med paa en af de foranbeskrevne Maader at udfærdige Hoved- pladen, d. v. s. den Sten, hvorfra Tryksagens Hovedtegning eller Kontur skal trykkes. Fra Hovedpladen tages nu med en fedtfri Farve saa mange Tryk, som der til Tryk- sagens Færdiggørelse skal anvendes Farver ud over Hovedpladens Farve, der som Regel er graa eller sort. Medens disse Tryk er friske, lægges de hver især med den betrykte Side nedad paa de renslebne Sten, der alt efter Arbejdets Art kan være glatte eller kornede, og som derpaa drejes gennem Haandpressen. Herved kommer Hovedpladen til 19