Litografien I Danmark

at staa som en Afsmitning (i Fagsproget kaldet Afklask) paa saa mange Sten, som der skal anvendes Farver. Med Støtte i Afklaskets Linier og Konturer og iøvrigt med den Original, der skal reproduceres, som Vejledning udarbejder nu Litografen de nødvendige Farveplader ved direkte Tegning med litografisk Tusch, idet hver Farve holdes paa en Sten for sig. Naar Tegnearbejdet er færdigt, og Tuschen er tør, behandles Stenoverfladen som foran omtalt med en Gummiopløs- ning tilsat Salpetersyre, hvorved Stenoverfladen i vaad Tilstand og paa de Steder, hvor Tuschen ikke dækker den, bliver uimodtagelig for Trykfarve. Vælges det Papir, der anvendes til Afklask, med passende Omhu, og udvises der iøvrigt den nødvendige Paapasselighed, da vil de forskellige Afklask, efter at HAANDPRESSE de er kommet over paa de respektive Sten, være nøjagtig lige store, og idet Teg- ningen af Farvepladerne foregaar med Støtte i disse lige store Afklask, saa vil Farverne, naar de trykkes sammen, ogsaa nøjagtigt passe ind i hverandre. For Øjet fremtræder et flerfarvet Tryk ofte med tilsyneladende langt flere Farver, end der i Virkeligheden er anvendt. Dette skyldes den simple Kendsger- ning, at man ved at trykke to eller flere Farver over hverandre kan opnaa Schat- teringer og Farvevekslinger i stort Antal. Enhver ved f. Eks. at gult og blaat til- sammen giver grønt, medens rødt og blaat giver violet o. s. v. Den dygtige Farve- litograf maa altid henregne det til en af sine Opgaver at naa det bedst mulige Resultat med Anvendelse af de færrest mulige Farver. Hvor der er Tale om bedre Reproduktioner, maa Farvesparsommeligheden dog ikke drives for vidt, da det i saa Fald gaar ud over Resultatet. 20