Litografien I Danmark

Haandpressen. Tilbage staar nu at omtale selve Trykningen, der kan foregaa — og i ældre Tider altid foregik — ved Hjælp af Haandpressen eller som i vore Dage ved Hjælp af mekanisk drevne Presser. Selv om Haandpressen ved den egentlige Oplagstrykning er sat ud af Spillet, saa er der dog en Række Tilfælde, hvor den stadigt bruges og altid vil vedblive med at bruges, nemlig dels til Trykning af Oplag, der er saa smaa, at det ikke kan betale sig at anvende en Hurtigpresse, der jo altid kræver en Del Tilretning, inden Trykningen kan gaa for sig, og dels — og dette er Haandpressens vigtigste Omraade — til at tage Overtryk fra Gravure- og andre Originalsten og derpaa overføre disse Tryk til de egentlige Tryksten. Tillige bruges Haandpressen til den foran omtalte Afklasktrykning og til Prøvetrykning, baade hvor det gælder om at levere Kunden et enkelt Prøvetryk, og hvor det gælder om at tilpasse Farver, der griber ind over hverandre eller paa anden Maade skal sammenstemmes. ALMINDELIG HURTIGPRESSE (FLADTRYK) Hurtigpressen. I de gode gamle Dage, hvor man ikke havde saa travlt som i vor Tid, gjorde Haandpressen god Fyldest, men efterhaanden som Oplagene, der skulde trykkes, blev større, og Kravet til hurtig Levering blev stærkere, saa meldte Trangen til hurtigere Trykmetoder sig ogsaa, og da det var muligt at lade baade Fugtning og Indfarvning af den litografiske Sten (Gravurer undtagne) foregaa ved rullende Valser, hvis Bevægelse relativt let kan frembringes mekanisk, saa varede det heller ikke længe, førend de første Hurtigpresser meldte sig. Ved disse fore- gaar baade Fugtning og Indfarvning rent automatisk. Selve Trykningen sker der- ved, at den frem- og tilbagegaaende Sten umiddelbart efter at have passeret Maskinens Fugte- og Farvevalser glider ind under en roterende Cylinder, der presser Papiret ned mod Stenen med et saa haardt Tryk, at Berøringen mellem Papir og Sten bliver tilstrækkelig intim til, at Trykæmnet fuldstændigt overføres paa Papiret. Paalægningen af Papiret besørges som Regel af kvindelige Arbejdere — de saa- kaldte Paalæggersker, der efterhaanden naar stor Færdighed, hvilket sætter dem i Stand til at skubbe hvert enkelt Papirark ned mod Pressens Anlæg, (d. v. s. ned 21