Litografien I Danmark

ALOIS SENEFELDER Fra Tyskland kom baade Gutenberg og Senefelder. Med Rette er Tyskland stolt af disse den grafiske Kunsts to store Navne, og de ynder at stille dem sam- men, skønt der neppe er anden Lighed mellem de to Mænd, end den, at man har forsøgt at fratage dem Æren for deres Opfindelser og give den til andre. For Senefelders Vedkommende var det en Pastor Simon Schmid, man vilde gøre til Litografiens egentlige Opfinder. Simon Schmid var født i München 1760, han studerede Naturvidenskaberne, de tegnende Kunster og Teologi, blev 1784 Præst i Ingolstadt, senere Lærer ved den borgerlige Realskole i München, Professor i Logik og Naturhistorie ved det i 1789 i München oprettede militære Kadetakademi og døde som Hofpræst i samme By, 1840. Schmid gjorde i 1787 sine første Forsøg med Solnhofenstenen, idet han med Voks tegnede naturhistoriske Billeder og et Landkort paa Stenen, som han derefter ætsede med Skedevand, hvorved der fremkom en Trykplade, der havde Lighed med Træsnits-Teknikens. Naar han sværtede sin Plade, kunde han tage Aftryk af den. Men denne Teknik, Højtryk-Litografien, har ingen Betydning for den egent- lige Litografi og har været kendt længe før Simon Schmids Tid, ja man kender saadanne ætsede Stenplader, hvis Fremstilling gaar helt tilbage til det 14. Aarhun- drede. Naar man derfor under et Portræt af Simon Schmid, litograferet 1817 af C. Auer, ser ham betegnet med Hæderstitlen »Litografiens Opfinder«, er det sikkert kun sket for at krænke Senefelder, der nu ubestridt staar som Opfinder af det Princip, hvorpaa al egentlig Litografi beror, det Princip, som Senefelder efter mange forgæves Forsøg, takket være sit Opfindergeni, naaede til, nemlig at behandle Ste- nen saaledes, at den i vaad Tilstand fik den Egenskab, at de med Tegning eller Skrift dækkede Steder modtog Farve, medens de ubedækkede Steder var uimod- tagelige. Litografiens Opfinder, Alois Senefelder, tilhører en bayersk Slægt. Faderen Johannes Peter Senefelder, der fødtes 1744, var Skuespiller og rejste i denne Egen- skab fra By til By. Saaledes gik det til, at han kom til Prag og dér lærte sin vordende Hustru, en Gæstgiverdatter Catharina von Volck, at kende. Brylluppet stod den 6. November 1770. Nøjagtig et Aar efter, den 6. November 1771, saa deres Førstefødte Dagens Lys. Han fik i Daaben Navnene Johann Nepomuk Frantz Alois. I Daabsprotokollen, som endnu eksisterer, kaldes Faderen mærkeligt nok Franz Peter baade ved Alois’ og de senere Børns Daab, ja en enkelt Gang endog Ignaz Peter, men hans virkelige Navn var som anført. 4 25