Litografien I Danmark

Disse Opfindelser bragte efterhaanden en Ændring i Senefelders hidtil ret kummerfulde Livsforhold. Baade han og Familjen Gleiszner, der i de trange Aar havde staaet ham bi, var kommet dybere og dybere i Gæld. Men nu strømmede Bestillingerne ind, og Senefelder besluttede at oplære sine to Brødre, Theobald og Georg, der hidtil havde ernæret sig som Statister ved Teatret, i den nye Kunst, og samtidig antog han to Læredrenge. Gennem Kurfyrst Maximilian Joseph op- naaede han endelig 1799 det længe eftertragtede Privilegium. Det gjaldt for femten Aar for hele Kurfyrstendømmet Bayern og truede med Bøder paa 100 Dukater og Konfiskation af alle Oplag og Materialier Enhver, der forsøgte nogen Konkurrence. Paa dette Tidspunkt kom den storhertugelige, hessiske Kapelmester Johan Anton André paa en Forretningsrejse til München. Han var Indehaver af en Musikhandel i Offenbach a. M. og havde bl. a. af Mozarts Enke erhvervet Mozarts hele Efter- ladenskab i Manuskript. Da han tilfældig læste om Senefelders Privilegium og er- farede, at et Ark Musikalier kunde leveres i Stentryk for 6 Kreuzer, medens det i Kobberstik kostede 24—30 Kreuzer, bad kan sin Ven Falter om en Anbefaling til Opfinderen. Senefelder var straks klar over Besøgets Betydning, og Resultatet af Forhandlingerne blev, at André foreslog Senefelder at afkøbe ham Opfindelsen for 2000 Gylden og selv komme til Offenbach for at indøve Personalet i Stentrykker- kunsten. Senefelder gik ind paa Forslaget. Han modtog straks et Forskud paa 300 Gylden, hvormed han afviklede den mest trykkende Del af sin Gæld, og i Slut- ningen af 1799 rejste han sammen med Gleiszner til Offenbach. Paa Vejen besøgte de Stenbruddene i Solnhofen for at gøre Indkøb af Kalksten. André’s Folk blev hurtigt oplært i den nye Methode i det af Senefelder ind- rettede Stentrykkeri. Som det første Arbejde, der udgik fra Andrés Trykkeri, be- tragtes en »Concerto pour Flute principale etc. par Georg Feldmayr«, 21 stentrykte Sider med kobberstukket Titelblad. Noderne er dog ikke skrevet af Senefelder selv. Det var under Opholdet i Offenbach, at Senefelder særlig kastede sig over Forsøgene med Kattuner med fortløbende Mønstre, idet han ætsede Mønstrene ind paa en Stenvalse, der forsynedes med Farve fra en Lædervalse. André ønskede at udvide sin Forretning gennem Filialer i London, Paris, Berlin og Wien. Som Ledere i de tre førstnævnte Byer vilde han ansætte tre af sine Brødre, Senefelder skulde indrette og bestyre Trykkeriet i Wien. Han lovede Sene- felder en Femtedel af Udbyttet i Løn; Senefelder, der aldrig glemte de Ofre, Fa- miljen Gleiszner havde ydet ham i hans Trængselsaar, betingede sig, at der ogsaa ydedes Gleiszner en Afgift. Senefelders to Brødre, Theobald og Georg, havde under Alois’ Fraværelse fra München forsøgt Oprettelsen af et Stentrykkeri, men hindredes heri af Broderens Privilegium. Nu kom det til en Ordning mellem Brødrene, idet Alois overlod sine Brødre Trykkeriet i München, mod at de betalte ham en Fjerdedel af Udbyttet. Imidlertid arbejdede André for sine Filialer. Han rejste til London for at under- søge, hvorledes Forholdene laa for Opnaaelsen af et Privilegium, og da det viste sig, at Betingelsen var, at Opfinderen selv skulde indgive Ansøgning, bevægede André Senefelder til at rejse over til London, hvor Philip André, der var udset til at være Leder af London-Filialen allerede befandt sig. Den 20. Juni 1801 modtog Senefelder det af Kong Georg III. udstedte Privilegium for England og Irland, den 3- August fulgte Privilegiet for Skotland, gældende for et Tidsrum af 14 Aar. Patent- kontoret i London modtog til Gengæld en nøje Beskrivelse af Opfindelsen med ledsagende Tegning af Galgepressen, der har den Ejendommelighed, at Riveren er bleven erstattet af en Valse. Hvorvidt dette er en Fejltagelse af Tegneren, eller om Senefelder har troet dermed at forbedre Pressen, vides ikke; men Senefelder benyttede i hvert Fald altid Riveren og taler ikke i sin Lærebog om nogen Æn- dring heri. 30