Litografien I Danmark

Under Opholdet i England arbejdede den utrættelige Opfinder stadig paa For- bedringer af sin Kunst. Han gjorde Fremgang i Kridttegningen, og han anstillede de første Forsøg i Aquatintamaneren, en Kombination af Tusch-, Kridt- og Gravure- tegning. Men ved Siden af tumlede hans urolige Aand med forskellige Problemer. Da han gennem et Blad erfarede, at Regeringen havde udsat en Præmie paa 33.000 Pund for Opfindelse af et styrbart Luftskib, gik han med Energi op i Forsøget paa at løse Opgaven, men han maatte opgive det og vendte tilbage til sit Stentrykkeri. Efter syv Maaneders Ophold i London vendte Senefelder i August 1801 tilbage til Offenbach. Her ventede der ham nye Ubehageligheder, denne Gang fra hans nærmeste Familjes Side. Hans Brødre, Theobald og Georg, som han havde oplært i Litografien og skaffet Ansættelse i det Andréske Etablissement, havde faaet Nys om Planerne til Oprettelsen af en Filial i Wien, og de bevægede nu deres Moder til at rejse til Wien for at opnaa Privilegiet, da de syntes, at deres Broder i sin nu- værende Stilling havde Fordele nok. Fru Gleiszner, der fik at vide, hvad der var i Gære, søgte at bevæge André til at overlade hende den Opgave at søge Privile- giet og komme Fru Senefelder i Forkøbet, og da Senefelder erfarede, hvorledes der handledes bag hans Ryg, besluttede han straks at rejse til Wien for at bringe Sagen i Orden. André søgte forgæves at holde ham tilbage. Det kom til et hæftigt Op- trin og endelig til et afgørende Brud, og Senefelder begav sig med sine to Brødre til Wien. Det var utvivlsomt et overilet Skridt, Senefelder her indlod sig paa. André, der i et og alt havde vist sig som den upraktiske Opfinders sande Velgører, havde ikke fortjent denne Optræden fra Senefelders Side. Havde Senefelder rettet sig efter Andrés Raad, var han sikkert blevet skaanet for mange Skuffelser. Det ind- saa han ogsaa bagefter, og det kom til en Forsoning mellem de to Mænd, da de nogle Aar senere mødtes igen i München; men Samarbejdet kom ikke mere i Stand. Med de bedste Forhaabninger ankom Senefelder til Wien, men det gik ikke saa glat som ventet med at opnaa et Privilegium. Det var især fra wienske Kunst- og Musikhandlerkredse Modstanden vaktes. En vis Kapuzinermunk Franz Anton Niedermayer, der havde lært Stentrykkeriet af Senefelders Brødre og senere havde etableret sig i Regensburg, var af den wienske Musikforlægger Ignaz Sauer kaldet til Wien, og det var nu disse Mænds Hensigt at opnaa et Privilegium for den nye Kunst. Inden det lykkedes dem at opnaa dette, var det, at Senefelder ankom. Nie- dermayer rejste til Paris, anlagde i 1803 en litografisk Anstalt for Musikhandler Pleyel, men han maatte atter fortrække og rejse tilbage til Regensburg, da Frie- drich André, der allerede 1801 var ankommet til Paris, havde forskaffet sig et Privilegium. I Wien fandt Senefelder imidlertid udmærket Støtte af en indflydelsesrig Mand, Hofagenten Joseph Hartl v. Luchsenstein. Denne Mand havde skaffet Kapital for at grundlægge et Kattuntrykkeri, der kunde tage det op med den engelske Kon- kurrence, og han mente i Senefelder at have fundet den Mand, han havde Brug for. Medens Senefelders Brødre rejste tilbage til München for at gøre det bayerske Privilegium frugtbringende, blev Senefelder og Gleiszner i Wien. Senefelder byg- gede en lille Haandpresse for at demonstrere sin Opfindelse, og de Resultater, han opnaaede, var saa overbevisende, at v. Hartl sluttede Kontrakt med ham, en Kontrakt, der ogsaa kom Gleiszner tilgode. Medens Kattunvæveriet indrettedes, skulde Presserne anvendes til Nodetrykning, og det var Hensigten, at Senefelder senere skulde lede Kattuntrykkeriet, medens Nodetrykningen overlodes til Gleiszner. Den 17. September 1801 indgav Senefelder sin Ansøgning om Privilegium. Da Be- villingen lod vente paa sig, skaffede v. Hartl Senefelder Audiens hos Kejser Franz, og han opnaaede Tilladelse til straks at begynde sin Virksomhed. Hans Haab om at faa Arbejde at trykke for de store Komponister slog dog fejl, han maatte nøjes med Gleiszners Kompositioner, der kun fandt ringe Afsætning. 31