Litografien I Danmark

Endelig den 18. September 1803 opnaaede Senefelder det østrigske Privilegium for ti Aar; men nu havde v. Hartl tabt Interessen for Sagen, der stadig fordrede nye Pengeofre, bl. a. var Væveriet gaaet fallit, og han afhændede derfor hele For- retningen til sin Sekretær Steiner, der slog sig sammen med en vis Krasnitzsky. Disse fik overtalt Senefelder til at sælge dem sit Privilegium for 600 Gylden. Af denne Sum blev der 50 Gylden tilbage, da Gleiszners Gæld var dækket. Denne Modgang har dog næppe taget stort paa Senefelder, der stadig var op- taget af nye Ideer, og hvis Opfindersnille stadig kastede sig over nye Opgaver. Endnu medens han ledede det litografiske Institut i Wien, var han optaget af at drive et Kattuntrykkeri i Pottendorf. Han opfandt en Maskine, en Slags Pantograf, hvorved Tegningen til Kattunerne kunde overføres paa Valserne med stor Lethed' Hvad der tidligere havde taget en Maaned, kunde ved Hjælp af Senefelders Apparat gøres paa et Par Dage. Kattuntrykkeriets Bestyrelse tilbød Senefelder Stillingen som teknisk Direktør med en Aarsgage paa 12,000 Gylden, og den haardt prøvede Mand troede allerede, at han havde faaet Lykken fat, da Napo- leons Fastlandsspærring kuldkastede alle Planer, idet Fabriken afskares fra at faa engelsk Bomuld. Senefelder kom nu i Forbindelse med Brødrene Fabers Kattun- trykkeri i St. Pölten ved Wien; men næppe havde han underskrevet Kontrakt med Brødrene, der havde lovet at indrette et Valse-Kattuntrykkeri for ham. før Fru Gleiszner overtalte ham til at vende tilbage til München for sammen med Kompo- nisten, Abbed Vogler og Friherre v. Aretin at oprette et Stentrykkeri, og han an- modede Brødrene Faber om nogle Maaneders Orlov. Senefelder havde i Tiden fra Salget af Privilegiet indtil Afrejsen til München opretholdt Livet ved at gravere Titelblade til det Steinerske Trykkeri. Det er op- lyst, at hans Indtægt fra 29. December 1805 og til 6. December 1806 beløb sig til 106 Gylden og 62 Kreuzer. Hvor beundringsværdigt, at han trods disse kummerlige Forhold ikke tabte Modet, men stadig tumlede med nye Opgaver og arbejdede paa Forbedringer af sine tidligere Opfindelser! I Aaret 1805 falder saaledes Senefelders Opfindelse af Metallografien, Præpareringen af Zink-, Jern-, Messing- og Kobber- plader, saa de opnaaede lignende Egenskaber som Stenen. Man kender et Doku- ment, »Instruktion angaaende Anvendelsen af den kemiske Trykkunst paa Metal- plader«, som daterer sig fra Wien 26.-29. Juni 1805, og som Senefelder har solgt til Musikforlæggeren Pleyel fra Paris for 2000 Gylden. Imidlertid havde Senefelders Brødre ganske ulovligt solgt Senefelders bayerske Privilegium til det Stentrykkeri, som nylig var oprettet af Søndagsskolen for Kunst- nere og Teknikere i München, og de havde samtidig faaet Udnævnelse til Profes- sorer i Stengraveringskunsten og Ret til at bære de kurfyrstelige Gymnasialpro- fessorers Uniform. Skolen lededes af den højtfortjente Professor Hermann Mitterer, der bl. a. væsentlig havde forbedret Senefelders Opfindelser, navnlig hvad Kridt- tegningen angaar. Det var ogsaa ham, der i Aaret 1805 knyttede Navnet Litografi til Opfindelsen, tidligere var den stadig kaldt »Stentryk«, »kemisk Tryk« eller »Haandtegnings-Manér«. I 1806 kom Senefelder tilbage til München og traadte i Forhandling med Ab- bed Vogler og Friherre v. Aretin. Medens den førstnævnte snart trak sig tilbage og overlod det til Aretin at skaffe de nødvendige Midler, grundlagdes Firmaet under Navnet Alois Senefelder, Franz Gleiszner og Comp. Dette Firma udgav flere store og betydningsfulde Værker, fremfor alt Reproduktionen af den Dürerske »Kejser Maximilians Bønnebog«, der udsendtes 1807. Det var Strixner, der med Pen paa Sten havde kopieret de Dürerske Tegninger med god Forstaaelse af Ori- ginalernes Karakter. En anden Publikation var den i 1808 udkomne første Leve- ring af en litografisk »Mønsterbog« med 40 forskellige Prøver paa litografisk Frem- stillingsmaade. 32