Litografien I Danmark

paa sin Bog. I hvert Fald opsøgte Senefelder straks efter sin Hjemkomst fra Wien 1 Foraaret 1817 Schlichtegroll for at drøfte sine Planer med ham. Senefelder gik straks med stor Iver i Gang med Arbejdet. Schlichtegroll havde stillet ham i Udsigt, at Kongen og Videnskabernes Akademi gerne saa Arbejdet udført og vilde interessere sig for det, bl. a. vilde Kongen lade sig Værket tilegne. ^æste Aar’ 1818> udkom Bogen paa Karl Thienemanns Forlag i München, og Karl Gerolds Forlag i Wien og hos Ackermann i London. I 1819 udkom den i Paris hos Treuttel & Würtz. Bogen har stor Betydning, ikke blot som et Dokument, der giver vigtige Bidrag til Opfinderens Levned, men ogsaa fordi den bragte hans mange Modstandere, der rundt omkring udgav sig for Litografiens Opfindere, til Tavshed. Ikke mindst paa Grund af den Aabenhjertighed, hvormed han gav Beskrivelser af sin Opfin- delse, blev Bogen et Kildeskrift af Rang, og han fastslog med den klart for Verden, at han var den egentlige og første Opfinder af Stentrykkerkunsten og det kemiske Tryk. Bogen ledsagedes af tyve Mønstertavler, der, hvad den tekniske Udførelse angaar, intet lader tilbage at ønske. Den Dag i Dag giver den et fortræffeligt Over- blik over den forskellige Anvendelse af Solnhofenstenen i Reproduktionsteknikens Tjeneste. Senefelders Stilling som Inspektør lagde ikke større Beslag paa hans Tid, end at han kunde ofre sig for sine Eksperimenter. Især syslede han med Problemet at finde en Erstatning for de tunge Sten. Han bestrøg Pap og Zinkplader med en Blanding af Kridt, Gips, Kalk, Ler, Metaloksyd og Olie, saaledes at de i tør Til- stand fik en saadan Fasthed, at de kunde taale Pressens Tryk. Han var af den Mening, at han i Paris kunde finde bedre Afsætning for disse Plader og foretog i dette Øjemed flere Rejser til denne By i Aarene 1819 og 1820. Han grundlagde et Stentrykkeri; men det gik med dette som med mange af hans tidligere Fore- tagender - det havde ingen Fremgang. Og da hans Forsøg paa at drive Stentryk- keri i andre Byer heller ikke lykkedes, vendte han tilbage til München. Litografien var allerede paa det Tidspunkt saa udbredt, at man ikke mente at behøve hans Raad, og hans Ustadighed var efterhaanden blevet saa bekendt, at man kun nødig indlod sig i Forretningsforbindelse med ham. . 1 1824 udgav han som Tillæg til sin Lærebog et lille Skrift, »Behandlungsart des Überdrucks auf den kleinen lithographischen Handpressen, vom Erfinder der Litographie.« I denne lille Bog gjorde han opmærksom paa sin Opfindelse af Me- talplader som Erstatning for Stenen og den nemme Fremstillingsmaade ved Hjælp af Haandpressen. Denne lille, let transportable Presse fik dog kun ringe praktisk Betydning. I sine sidste Aar beskæftigede Senefelder sig væsentlig med sine Forsøg med Olietryk efter Malerier. Hans Fremstillingsmaade har intet tilfælles med det nu- værende Chromotryk, det var en ret omstændelig Teknik; men han kunde fremvise flere ret vellykkede Resultater og lønnedes af Kong Ludwig I med Løfte om et Tilskud paa 2000 Gylden. Han havde 1827 frasagt sig sin Stilling som Inspektør og trak sig helt tilbage til sit Laboratorium for at fuldkommengøre sine seneste Op- Men længe fik hans utrættelige Aand ikke Lov til at virke. Af de lovede 2000 Gylden havde han faaet den første Rate paa 500 udbetalt; inden Udbetalingen af den anden Rate var forfalden, havde han udstridt. Senefelder havde de sidste Aar lidt af Gigt og Hovedsmerter. Søndag den 9. Februar 1834 var han for sidste Gang ude. Næste Dag følte han sig utilpas og var stadig lidende indtil 18. Februar. Alligevel var han optaget af sine Opfindelser og stod netop og syslede med Kogningen af litografisk Tusch, da han blev grebet af et pludseligt Gigtanfald og maatte afbryde Arbejdet. Kort efter faldt han bevidstløs sammen. Det var en Hjærneblødning. De følgende Dage henlaa han næsten stadig 34