Litografien I Danmark

LITOGRAFIEN I UDLANDET Tyskland. Det Formaal, som Alois Senefelder forfulgte med de Forsøg, der førte ham til Litografiens Opfindelse, gik senere ud paa Forbedringer og en videre Udnyttelse af Opfindelsen og var udelukkende af praktisk Art. Han vilde finde lettere og billigere Fremstillingsmaader for Noder, Landkort og forskellige Tryk- sager. Derfor er ogsaa alle de første Stentryk, Litografiens Palæotyper, af over- vejende merkantil Art, kun undtagelsesvis ser vi en lille Billedfremstilling og da sjældent fra Senefelders egen Haand. Det var ikke Kunsten, han vilde tjene, og dog blev det i en Række af Aar ikke mindst Kunsten, der nød godt af den nye Opfindelse. Senefelder, der var et saa alsidigt Talent, Skuespiller, Digter, Kom- ponist og øvet Klaverspiller, opnaaede ogsaa i Tegning saa stor Færdighed, at f. Eks. en Madonna, han kopierede, godt kunde gøre Indtryk af at være udført af en øvet Maler. Det var ganske naturligt, at det blev Tyskland, som ogsaa paa Kunstens Om- raade først tog Litografien i sin Tjeneste. Størst Betydning i saa Henseende fik det af Mitterer grundlagte kurfyrstelige Stentrykkeri i München. Herfra udgik 1805—07 »Litographische Kunstproducte« i 26 Leveringer. Det var Landskaber, Blomster og Frugter, men i en Udførelse, der sammenlignet med, hvad der senere naaedes, maa betegnes som højst maadelig. Et betydeligt Fremskridt kan spores i de Kopier, Strixner 1808 udgav af Dürers berømte Randtegninger til Kejser Maxi- milians Bønnebog. De blev Forbilleder for en Række Arbejder i den følgende Tid. Det var ogsaa Strixner, der sammen med Ferdinand Piloty begyndte at udgive Gengivelser af gamle Kunstneres Haandtegninger fra Münchens Kobberstiksamling. Ialt udkom 432 Blade, trykt hos Senefelder. I Berlin havde Reuter allerede 1804 udgivet »Polyautographische Zeichnungen vorzüglicher Künstler«, hvoriblandt der findes enkelte ret gode Blade. Bedre end disse er dog de af 24 bayerske Kunstnere udgivne Haandtegninger, hvoraf en af de bedste er Peter Hess’ »Donske Kosakker, som overrumpler en fransk Landsby« (1818), et Blad, der er trykt i to Toner. Men endnu var det ikke gaaet op for de Kunstnere, der gav sig af med Litografi, at denne Fremstillingsmaade kunde kræve sin egen Stil, man tegnede stadig i forskellige »Manerer«, Sortkridt-, Blyant- eller Pennemaner. En Kunstner, som allerede i denne Inkunablernes Tid — Tiden før 1821 — frem- bragte Blade, der fuldtud staar paa Højde med det bedste, Litografien har givet af Portrætkunst, er F. C. Gröger, den kendte Hamburger-Portrætmaler. Da der i 37