Litografien I Danmark

1818 oprettedes en litografisk Anstalt i Hamburg, forsøgte han sig straks i Litogra- fiens Kunst. Hans Portrætter udmærker sig ved deres ganske jævne og fordringsløse Fremgangsmaade. De er holdt i lette, lyse Toner, al Bravur i Stregen er banlyst, og dog vidner de ved deres vederhæftige Redegørelse for alle Billedets Enkeltheder om stor teknisk Færdighed. Er Karakteren af de Portrætterede end alt andet end skarp, saa er der dog en sikker Holdning og Stil over disse gamle Billeder, der levende fremmaner for os den Tid, da de blev til. Blandt de Portrætter, Gröger udførte, er der et Par danske Mænd, nemlig Architekten C. F. Hansen og Stor- købmanden Konferensraad Erichsen, et Par Blade, der betegner Højdepunktet af Grögers litografiske Portrætkunst. Litografiens første Glansperiode regnes fra Udgivelsen af de store Billedværker fra Tyverne til ind i Fyrrerne. Størst Berømmelse vandt Franz Hanfstängl med sit »Dresdner-Gallerie«, der begyndte at udkomme 1835, men dog neppe kan maale sig med F. Pilotys ældre »Königliche Gallerie von München und Schleisheim«. Der er dog meget at indvende mod disse Reproduktioner af berømte Malerier. De gengiver sjældent Maleriets Stil og forfalsker næsten altid Originalens Valører. Til Gengæld brillerer de med bestikkende Effekter, stærke Glanslys og sorte Skygger. Den samme Svaghed for Effekten genfinder man i de tyske Portrætlitografier. En behagelig Undtagelse danner Portrætmaleren Franz Krüger (1797—1857), der virkede i Berlin. Han litograferede baade Heste og Hunde, navnlig i Rytterscener, og han var en søgt Portrætkunstner af fyrstelige Personer. Et Par af hans bedste Blade er de aandfuldt tegnede Portrætter af Architekten Schinkel og Billedhuggeren Rauch. Et særlig smukt Blad er Portrættet af Fru Amtsraad Kühne. Af Kunstnere, der vandt Navn gennem Litografien, kan særlig fremhæves Otto Speckter (1807—1871), der virkede i Hamborg, en Søn af den J. M. Speckter, der oprettede den første litografiske Anstalt i denne By. Hans Navn lever den Dag i Dag i de Illustrationer, han litograferede til Heys Dyrefabler, Børnebøger, der ogsaa er udkommet paa Dansk. I Fyrrerne illustrerede han H. C. Andersens Eventyr til Digterens store Tilfredshed. En anden flittig Kunstner, som har vundet et kendt Navn, er Theodor Hose- mann, der tegnede Folkelivsbilleder og Folkedragter og udførte mange Illustrations- arbejder. Hans litografiske Værker betales stadig højt i Tyskland. Som Kunstner er der dog én, der rager højt op over alle de her nævnte, nemlig Adolph Menzel (1815—1905). Han var Søn af en Litograf, og allerede som attenaarig fik han Lejlighed til at vise sine Evner, idet en Forlægger lod ham kopiere nogle ældre Illustrationer til Luthers Levned. Kopierne, store Blade i Tvær- folio, er langt bedre end Forbillederne, og den unge Kunstner fik snart nye Op- gaver. Sit første selvstændige Værk, elleve Illustrationer til Goethes »Künstlers Erdewallen«, udgav han 1833, og det følgende Aar begyndte han Udsendelsen af sit næste Værk »Denkwürdigkeiten aus der Brandenburgisch - Preussischen Ge- schichte«, 12 Blade i Tværfolio, tegnede med Kridt. Værket afsluttedes i 1836, og i livfuld Realisme og overlegen teknisk Behandling vidner det om Menzels tidlige Udvikling som Kunstner og fænomenale Dygtighed. Hans sjældne Egenskaber kom til fuld Udfoldelse i hans Hovedværk »Die Armée Friederichs des Grossen«, der udkom i tre Bind 1851—56. Menzel havde arbejdet derpaa i 15 Aar, og det tæller 436 Blade. Der ligger et uhyre Studium bag alle disse Kompositioner, Slagbilleder, Soldatertyper, Portrætter, alt tegnet livfuldt og let med dreven Pen. Det er sagt, at man blader dette Kæmpeværk igennem med Fornemmelsen af at have en Kunstners Skitsebog i Haanden, og det er sandt. Der er en Friskhed fra først til sidst over disse Tegninger, som man med Henblik paa deres Mængde ikke skulde tiltro en enkelt Mand. Menzels mest virtuose litografiske Arbejder er dog et Hefte med seks store 38