Litografien I Danmark

Tegninger i Kvartformat, udført i Sortkunstmaner, og et Enkeltblad, den tolvaarige Kristus i Templet, fra Aarene 1851-52. Den Sikkerhed og Lethed, der udmærker Udførelsen af disse Blade, er ikke overgaaet af nogen tysk Kunstner. I den skarpe Karakteristik af de enkelte Figurer og i det dramatiske Liv, der udmærker Kom- positionen, har man her den Menzel, der senere vandt et saa berømt Navn som Maler. Kunstneren udførte vel senere flere Litografier, bl. a. i 1864 en smuk Penne- tegning til Schadows Hundredaarsfest, men fra 1866 opgav han helt denne Side af sin Virksomhed; han kunde gøre det med Bevidstheden om, at ingen i Tyskland havde gjort ham Rangen stridig som kunstnerisk Litograf. Man maa søge til Frankrig for blandt de store Mestre her at finde hans Ligemand. I Tyskland gaar det som andre Steder. I Aarene 1860-90 frembringes intet kunstnerisk Litografi af Betydning. Det var Tidsskriftet »Pan«, der begyndte at udkomme 1894, som atter vakte Interessen for Originalgrafiken og foranledigede, at adskillige Kunstnere ogsaa forsøgte sig i Litografien. Det er dog ikke let at danne sig et samlet Overblik over Frembringelserne i de senere Aar. Forskellige Kunstretninger kæmper med hinanden, Produktiviteten er rig og mangfoldig. Det vrimler med Navne. Otto Greiner (1869—1916), der var paavirket af Menzel og Max Klinger, har ydet sin bedste Kunst i Litografien. En sydtysk Kunstner som Hans Thoma (f. 1839) har vundet stor Popularitet gennem sine Landskaber, bibelske Billeder og poetiske Æventyrfremstillinger, tegnede med en kraftig Streg, hvorover han lægger en farvet Tone. Max Liebermann (f. 1847), Lovis Corinth (f. 1858), Käthe Kollwitz (f. 1867), Max Slevogt (f. 1867) er de Navne, man først faar Øje paa i Vrimmelen. Den mest produktive af disse Kunstnere er Max Slevogt, der har illustreret en Mængde Bøger med Tegninger, der er gengivet i Litografi. I mange Tilfælde gælder det om disse Kunstneres litografiske Arbejder, at de kun uegentlig kan betegnes som Originallitografier, idet de er overført paa Stenen ad mekanisk Vej. Krigsaarene har i høj Grad forøget Kunstnernes Interesse for den grafiske Kunst. Trangen til at meddele sig hurtigt har skaffet Litografien mange Dyrkere. Næsten alle yngre tyske Kunstnere litograferer. Af de nyeste Navne kan fremhæves E. L. Kirchner (f. 1880), Erik Heckel (f. 1883), Karl Schmidt-Rottluff ^. 1884) og Oskar Kokaschka (f. 1886). Men til disse Dyrkere af Kunstlitografien kan føjes en uendelig Række af Navne paa Kunstnere, der som Speciale dyrker den kunstnerisk udførte litografiske Plakat. Frankrig. Litografien kom til Frankrig i rette Tid. Det varede nogle Aar, inden den blev kendt og udbredt; men Jordbunden var baade i literær og kunstnerisk Henseende saa gunstig, at da den nye Kunst først havde slaaet Rod, tog den et Op- sving, som intet andet Land kan opvise Magen til. Det var, som foran meddelt, Fréderic André, der bragte Opfindelsen til Paris, hvor han i 1802 fik Patent paa at oprette et litografisk Institut. Dette var dog kun beregnet paa Nodetryk, og dets Tilværelse var kun af kort Varighed, saa opløstes det, og dets Materiel blev solgt. Pietro Krohn fortæller i sin Afhandling »Ved Li- tografiens Hundredaarsfest« hvorledes det gik til, at Litografien for Alvor fandt Indgang i Paris og dermed i Frankrig. Efter Slaget ved Austerlitz kom General Lejeune til München. Han fortæller selv, hvorledes han besøgte Pinakoteket, og da Kurfyrsten af Bayern mærkede, hvor stor hans Kunstinteresse var, gav han sin Adjudant Ordre til at føre Gene- ralen til det nye Stentrykkeri: »han maatte ikke rejse uden at have set den mær- kelige Opfindelse, som vistnok vilde blive til uberegnelig Nytte for Tegnekunsten«. Lejeune troede ikke rigtig paa, hvad man dér viste ham og ytrede Tvivl om de opnaaede Resultaters Paalidelighed. Da Professor Mitterer hørte, at Generalen selv 39