Litografien I Danmark

kunde tegne, fik han ham overtalt til at gøre et Forsøg. Skøndt Vognen, som skulde føre Lejeune tilbage til Paris, holdt for Døren, gav han Ordre til at spænde fra. Han tegnede en Kosak paa en litografisk Sten og sendte den til Trykkeriet, medens han tog fat paa Middagsmaden. Neppe var Maaltidet endt, før der bragtes ham hundrede Aftryk af hans Tegning, og nu fik han Troen i Hænde. Hans ivrige For- søg paa at gøre Litografien anvendelig i kunstneriske Øjemed i Frankrig strandede imidlertid ved Modstand fra den almægtige Museumsdirektør Denon, hvem Napoleon havde overdraget Undersøgelsen heraf. Sagen var imidlertid bragt frem, foreløbig kunde dens Fremgang hindres, men den kunde ikke slaas ned. Krigen i Spanien kaldte Lejeune fra Paris. Grev Lasteyrie havde gjort flere Forsøg paa at udnytte det af André indkøbte Materiel, men først efter Restaurationen i 1815, og da han havde forskaffet sig Inventarium, Presser og andre Nødvendighedsartikler fra det opløste Senefelderske Etablissement i München, lykkedes det ham at aabne et li- tografisk Atelier i Paris. Aaret efter flyttede Gabriel Engelmann sit Atelier fra Mühlhausen til Frankrigs Hovedstad, og Delpech oprettede snart et tredje. Disse Etablissementer var de første i Paris, som trykkede og forlagde Blade af kunstne- risk Betydning. Snart øgedes de betydeligt i Antal. Ligesom det i det 18. Aarhundrede havde været en fornem Mode at radere, blev det nu en søgt Tidsfordriv, navnlig i den fornemme Dameverden, at dyrke Litografien dilettantisk. Det var en forholdsvis nem Kunst at litografere, det hele gik saa hurtigt! Det blev Mode, at Damer havde et lille Kabinet med litografiske Sten og Kridt. Man tegnede smaa Vignetter og andre Tegninger og fik Lasteyrie til at besørge Trykningen. Mere alvorligt tog Engelmann sig af Litografien. Han søgte at interessere Kunstnerne for den nye Teknik, og flere af Frankrigs fremragende Malere, som Gros, Gerard, Ingres, litograferede enkelte Blade, der vakte Interesse blandt Sam- lere; men nogen Tilslutning fra Publikums Side fik disse kunstneriske Forsøg natur- ligvis ikke. Det var Karikaturen, navnlig den politiske Karikatur og Satire, som bragte Litografien ud til det store Publikum. Denne Anvendelse af den nye Kunst tog navnlig Fart i Aarene efter 1820. I Frankrig regner man de litografiske Blade, som er frembragt før Aaret 1817 for Litografiens Inkunabler. Det største Monument, Litografien satte sig i Frankrig, var Baron Taylors mæg- tige Værk »Voyages Pittoresques et Romantiques dans l’Ancienne France«. Det var et pragtfuldt Folioværk med en Mængde Billeder. Hvert Bind var projekteret til en Pris af 12'/2 Francs og hele Værket skulde koste 8650 Francs. I 1820 begyndte det at udkomme, og det fortsattes til ind i 60’erne, da var der udkommet 19 Bind. Man havde regnet ud, at hvis Værket skulde fuldføres efter Planen, vilde det komme til at koste — to Millioner og en halv Francs, hver Subskribent vilde komme til at betale 33.000 Francs, og det vilde vare 103 Aar, før Værket blev færdigt! De udkomne 19 Bind vil imidlertid blive staaende som et af Litografiens Ho- vedværker. Man har sagt, at med det genfødtes Romantiken i Frankrig. Sikkert er det, at den hidtil saa foragtede gotiske Kunst her fandt begejstrede Skildrere. Frem- ragende Kunstnere som Evariste Fragonard, der følte sig tiltrukket af de gamle romantiske Klostre, Jean Baptiste Isabey, der sværmede for de gamle Borgruiner, og flere andre gengav den gotiske Bygningskunsts Mindesmærker. Til Baron Taylors Værk bidrog blandt andre Horace Vernet, Bourgeois, Eugène Isabey, Charlet Gericault o. m. fl. En af de mest talentfulde Medarbejdere var Richard Parkes Bonington, der døde allerede 1828, kun 27 Aar gammel. Han var Englænder, men hele hans kunstneriske Virksomhed falder i Paris. Han var Elev af Gros, og alle- rede mens han gik paa dennes Malerskole, havde han vakt Opmærksomhed ved 40