Litografien I Danmark

sine litografiske Arbejder. Ialt har Bonington litograferet 67 Blade, over Halvde- len heraf er arkitektoniske Prospekter, Resten er Landskaber og Vignetter. Hans litografiske Stil blev Forbilledet for senere franske Litografers Behandling af Land- skaber og Arkitektur. Baron Taylors »Maleriske og romantiske Rejser« blev det store, men uopnaa- ede Mønster for mange lignende Værker baade i Frankrig og andre Lande. Det var den romantiske Behandling af Landskabet, der her fandt talentfulde Dyrkere. Med Litografkridtet i Haanden kunde disse unge, sværmende Naturer fremtrylle Lysets og Skyggernes vekslende Spil og skabe en Stemning, som faldt i Datidens Publikums Smag. Boningtons mest berømte Blad er Rue du Gros-Horloge à Rouen, der ud- kom 1825. Den unge Englænders nærmeste Arvtager som romantisk Skildrer er Eugène Isabey. Hans Litografier regnes almindeligt som de mest fremragende i deres Art. Den politiske Jordbund var i høj Grad gunstig for en Kunst, der som Litogra- fien tillod en hastig Publikation. Man var i alle Befolkningslag utilfreds med den daværende usle Regering. Man mindedes med et Suk den napoleonske Periodes gloire. Endnu havde man de gamle Soldater fra den store Armé gaaende imellem sig som levende Vidner om den svundne Tids Hæder. En Række fremragende Kunstnere udnyttede denne Stemning i Folket til kunstnerisk Produktion. Det var Kunstnere som Horace Vernet, Jean Henri Marlet, Charlet, Raffet o. fl. Horace Vernet (1789-1863), hvem vi Danske bedst kender gennem hans popu- lære Fremstilling af Thorvaldsen paa Museet, var Søn af Maleren Charles Vernet, der i en Alder af 57 Aar med Iver havde kastet sig over Litografien. Det var derfor ikke mærkeligt, at Horace Vernet tidligt forsøgte sig i samme Teknik. Allerede i 1816 begyndte han. Hans første Forsøg er ret famlende, men i sit litografiske Hovedværk, den napoleonske Hærs Uniformer fra 1822, giver han livfulde Scener af de napoleonske Soldaters Historie. Det var Bevægelsen, der for ham var Hoved- sagen, hans kunstneriske Behandling er skematisk og tør. Charlets (1792-1845) Soldaterbilleder havde unægtelig mere af Livet over sig. Man kunde se paa disse Soldater, at de havde gennemgaaet Strabadser. Deres Uniformer sad ikke paa dem fine og nystrøgne; der var gaaet med dem, de var baade hullede og lasede til Tider. Charlet skal have litograferet ca 1100 Blade, deraf ca 650 Soldaterbilleder. Paa 48 Blade er Napoleon fremstillet. Charlet havde som lille Dreng set Kejseren, og hans Billede var indbrændt i hans Bevidsthed. Faa har som han bidraget til at skabe den napoleonske Legende, der senere er ført videre af Raffet og Meissonnier. Hvor bankede ikke Beskuerens Hjærte af Begejstring og Rørelse, naar han saa Charlets Fremstilling af den lille Skoledreng, der fører sin Kammerat hen til en gammel Soldat, hilser med Haanden op til det bare Hoved og siger: Han vil lade sig hverve som Grenader! Raffet (1804—1860) var Elev af Charlet, og ligesom denne tegnede han Revolu- tionssoldater, Napoleon og hans Krigere, men han fremstillede især selve Slaget, de fremstormende Masser, Krudtrøgen, der bølger. Nogle af hans bedste Blade — han har litograferet over 1500 — skildrer Belejringen af Antwerpen, Roms Belejring og Tilbagetoget fra Constantine i Algier 1836. Han har ogsaa tegnet en Del Officers- portrætter med en Udnyttelse af Kridtets fineste Virkninger. Hans Slagbilleder har haft stor Betydning for senere franske Militærmalere, helt frem til Detaille og Neuville. Side om Side med Begejstringen fra den gamle Tid gik Haanen og Foragten overfor den nye. Det var især under Carl den X.s Regering, at Angrebene tog til i Voldsomhed og Hensynsløshed. Litografien viste sig at være et glimrende Middel i den politiske Karikaturs og Satires Tjeneste. Det vrimlede frem med satiriske 6 41