Litografien I Danmark

Blade. Fremragende Kunstnere som Dechamps og selve Eugène Delacroix deltog i Felttoget. Karikaturkunsten har aldrig fejret større Triumfer og det var Lito- grafien, der bar den frem. Ikke helt uden Grund har man paastaaet, at Julirevo- lutionen blev Resultatet af denne Kampagne, og det var derfor naturligt, at »Juli- kongen« Louis Philippe gottede sig hjerteligt over de nærgaaende Satirer over Carl X. Han havde den fulde Forstaaelse af, hvilken Hjælp han havde haft af Li- tografien. Saa meget større blev hans Forskrækkelse, da han mærkede, at Satiren efterhaanden vendte sig mod ham selv. Mesterlige Tegnere som Charles Philippon, der grundlagde Bladene La Carricature og Charivari, Grandville og fremfor alle Daumier tog Louis Philippe under Behandling, saa han i 1835 fandt det nødvendigt at standse Kampagnen med strenge Pressebestemmelser. Kunstnerne vendte da deres Brod mod mere uskyldige Emner indenfor det daglige Liv. Der kunde være Grund til at nævne adskillige af de Kunstnere, som i denne Periode, Aarene omkring 1830—40, vandt Navn som fremragende satiriske, litogra- fiske Tegnere, men det vilde føre altfor vidt i denne korte historiske Oversigt. Vi maa nøjes med at henvise til Pietro Krohns kendte Behandling af dette Emne i hans Afhandling »Ved Litografiens Hundredaarsfest« og skal kun ganske kort dvæle ved et Par af de berømteste Navne, Daumier og Gavarni. Honoré Daumier (1808—1879) debuterede 1831 i »Charivari«. Han var en kraftig og voldsom Natur, hans første politiske Karikaturer var dog ret uskyldige. Alligevel indbragte en Tegning ham 6 Maaneders Fængsel. Det var en Fremstilling af Louis Philippe som Kæmpen, der sluger alle de Budgetter, hans Ministre bringer ham. I Fængslet modnedes Daumier som Kunstner, og i Aarene 1832-35, en altfor kort Periode, ydede han sit bedste. Hans mærkeligste Værk er fem store Satirer, han tegnede for Philippons »Association mensuelle lithographique«, nogle kraftigt vir- kende Kompositioner af stor agitatorisk Virkning, fremragende i Form saavel som i Farve. Da det efter 1835 var ham forbudt at dyrke den politiske Satire, slog han sig til Ro med sit gode Humør og tegnede Vittighedsbilleder, hvoraf flere kopieredes i Georg Carstensens »Portefeuillen« og »Figaro«. Groteske og pudsige Situationer vrimler frem under hans Hænder. Et af de Billeder, der var gengivet i »Figaro«, forestiller en Mand, der stikker Hovedet ud af Kupévinduet og raaber: Stands for Guds Skyld, Hr. Konduktør, jeg har ondt i Maven! Konduktøren svarer: Om en Time er vi i Roskilde, den gaar snart. Det var Billeder, der kun gik ud paa at faa Folk til at le. Af større Værdi var den ypperlige Suite af Dommere og Sagførere fra 1848, et kosteligt Galleri af Narre. Daumier virkede helt op i sin høje Alder, først Krigen 1870 fik ham til at ned- lægge Arbejdet. Gavarni (1801—1866) hed egentlig Guillaume Sulpice Chevallier. Han regnes som Frankrigs bedste Hoved og fineste kunstneriske Begavelse indenfor de satiriske Kunstneres Kreds. I 1824 udførte han sit første Litografi, en sammenhængende Billedrække med Smaadjævle i lystige Scener, men svagt og spinkelt tegnet. Det var efter en Rejse i Pyrenæerne, hvorfra han ogsaa hentede sit Kunstnernavn Gavarni, at han tog den faste Beslutning, at han vilde være Kunstner. Fra Aaret 1830 eksisterer en Mængde Studier efter Naturen, tegnede Gadeprospekter, Huse, han studerer grundigt, tegner Dragter, enkelte Klædningsstykker, Hænder, Hoveder og Fødder, selv Folderne i et Par Benklæder, Skødernes Fald i en Frakke bliver Genstand for hans kunstneriske Iagttagelse. Ligeledes studerer han Menne- skenes Bevægelser, i Gang, i Løb, i Spring. Han vinder efterhaanden fuldkomment Herredømme over sin Blyant. Sin første Berømmelse vandt han med sine Tegninger til Emile de Girardins Tidsskrift »La mode« og med »Physionomies de la population de Paris« fra 1832. Den Lykke, han gjorde, fristede ham til at starte sit eget Blad. Der kom 19 Numre, saa gik Bladet ind, og han havde paadraget sig en saadan 42