Litografien I Danmark

Gæld, at han i lang Tid maatte sidde i Gældsfængsel. Som ældre giftede han sig. I sin Alderdom syslede han med Matematik, som han altid havde haft Interesse for. Næppe nogen Kunstner har efterladt sig en saa overvældende Masse Arbejder. Man regner, at han har udført ca. 10,000 Blade, de fleste Litografier. Gavarni var Pariserlivets specielle Skildrer. Han havde studeret sine Typer saa grundigt, at han kunde se paa et Menneske ved første Øjekast, hvad hans Bestilling var. Han underholdt sine Venner paa Kaféen med denne sin Evne, og undersøgte man hans Paastand nærmere, viste det sig næsten altid, at den holdt Stik. Han har i sine Figurer skildret Forbryderen, Byens Udskud, baade det mand- lige og kvindelige. Han har taget den Smaahandlende, Gadesælgeren, Gøgleren, Dagdriveren og Kunstneren paa Kornet. Gadedrengen saavel som Studenten, Børs- manden og den lille Detailhandler, de var alle hans Modeller. Han har skildret Livet paa Gaden og paa Kaféen, i Knejperne og i Teatret. Han har tegnet den unge indsmigrende Kvinde og den gamle Rufferske. Han var Samfundskildrer mere end Karikaturtegner og i de Tekster, hvormed han ledsagede sine Tegninger, har han med forbløffende sproglig Virtuositet truffet hver enkelt Individualitets Ud- tryksform. Han sagde selv: Jeg begynder at tegne uden at tænke paa Underskriften, saa siger Personerne selv til mig, hvad jeg skal skrive. Han behandlede Litografkridtet med indsmigrende Elegance, undertiden frem- hævede han en Kontur med Pennen eller udskrabede de hvide Reflekser i Skyg- gerne. Hans udprægede Sans for Farver giver ofte hans Billeder et kunstnerisk Sving, som hans Samtidiges Arbejder af lignende Art savner. Som Samfundsrevser er han finere end Daumier. Naar denne ler af fuld Hals, smiler Gavarni. Naar Daumier lader sin Harme frit Spil, bevarer Gavarni Hovedet koldt. Herpaa beror ofte Virkningen af hans Satire. Ved Siden af Satirikerne havde Litografien ogsaa sine Dyrkere af de stille Folkelivsscener, Genrebillederne og Interiørerne, ligesom Kobberstikket havde haft det i Slutningen af det 18de Aarhundrede. Vi skal blot nævne en Kunstner som Leopold Boilly (1761-1845), hvis bedste Blad er et parisisk Gadebillede, Les Déménage- ments, en Skildring af Flyttedagens Genvordigheder, fremtrædende Portrættegnere som Grevedon og Achille Devéria. Navnlig den sidste har i en Række Portrætter og Gengivelser af Modedamer tegnet Skikkelser af megen Elegance og Ynde. Som oftest nøjedes han med en omhyggelig Udførelse af Hoved og Hænder, selve Krop- pen var angivet med en bred, kraftig Streg, det er Blade af megen Aandfuldhed. De franske Litografier fra denne Periode hæver sig højt over de samtidige tyske, det gælder baade Originallitografierne og en senere Tids Kopier og Gen- givelser af andres Billeder. Med Udgangen af 40’erne gik Litografien i Frankrig som andre Steder mere og mere over til at blive en Reproduktionskunst. Litografen gengav Malerier og Tegninger af ældre og nyere Kunstnere, men i Frankrig gjordes det bedre og smukkere end i andre Lande. Genfødelsen af Kunstnerlitografiet kom ogsaa fra Frankrig. Allerede i 1863 havde Henry Fantin-Latour, som da var en ung Kunstner, forsøgt paa at litogra- fere; men det voldte ham som saa mange andre Kunstnere før ham stort Besvær at udføre sine Tegninger omvendt paa Stenen. Da lærte han i 1877 i Lemerciers Trykkeri i Paris en ny Fremgangsmaade, som blev en stor Lettelse for ham og fik stor Betydning for Genfødelsen af Originallitografiet. Fantin-Latour lærte at udføre sin Tegning paa autografisk Kalkérpapir, som kunde overføres omvendt paa Stenen, hvor han derefter kunde foretage de nødvendige Retoucher og Ret- telser, før Trykningen fandt Sted. Fantin-Latour, der var meget musikalsk interes- seret, har især udført mange Kompositioner som Illustration til musikalske Værker af Berlioz, Brahms og Wagner. Han skabte sin egen litografiske Stil, en blød, ud- visket Streg, der dannede sarte, tilslørede Farver af en egen mystisk Stemning. 43