Litografien I Danmark

tanikeren I. Wilken Hornemann, Jørgen Kold litograferede 1833 Havnekontrollør Læssøe, Vilhelm Marstrand (1810-1873) har tegnet et Portræt af den 94-aarige Pastor Beyer i Ornat, Chr. Købke har paa ét Blad tegnet tre Portrætter, en Søster, sin Svoger, Pastor N. L. Feilberg, og sin Fader. Efter Købkes Tegning udførte hans Fælle fra Malerskolen P. H. Gemzøe (1811-1879) Portrætterne af Pastor Feilberg og Filosoffen F. C. Sibbern. Det sidste er et af de ypperste Portrætlitografier, der er udført i Danmark. Gemzøe forlod da ogsaa Malerkunsten for helt at hellige sig Litografien. Vi omtaler ham nærmere senere. En ypperlig Portrætlitograf var ligeledes Maleren David Monies (1812-1894). Hans første famlende Forsøg som Litograf var et Portræt, han som attenaarig udførte af Skuespiller N. P. Nielsen, men ved stadig Øvelse blev han efterhaanden Mester, og en Række udmærkede Portrætter foreligger fra hans Haand. Af Mæng- den kan fremhæves Portrætterne af Pastor H. G. Clausen, Johanne Louise Heiberg efter Aumonts Maleri, Grev Yaldi, Generaladjudant Bülow, Christian Winther, Skuespiller Frydendahl, Oberst d'Origny, Komponisten I. P. E. Hartmann, Orla Lehmann, den senere Biskop, Professor Martensen og Botanikeren I. F. Schouw. Flere af disse Portrætter var tegnede efter Kunstnerens egne Malerier, saaledes Yaldi og Frydendahl, men adskillige er udført efter selve Personerne. Der er et Liv og en Friskhed over Opfattelsen i disse Portrætter, som er sjælden i dansk Portrætlitografi, de er udførte med en kraftig og karakterfuld Streg, og Farvevirk- ningen i de forskellige Stoffer er fortrinlig. Hertil kommer, at de gode Resultater er opnaaede paa den naturligste Maade. Fra Begyndelsen af Fyrrerne litograferede Monies ikke mere. Med Aaret 1837 indtraadte et Vendepunkt i den danske Litografis Historie. I dette Aar grundlagde Emilius Ditlev Bærentzen (1799-1869) sit Institut, som skulde faa saa stor Betydning for Litografiens Udvikling herhjemme. Em. Bærentzen var Søn af en Fyrbøder i Kancelliet. Han kom i Apotekerlære, men 16 Aar gammel forlod han denne Tjeneste og rejste til Vestindien, hvor han fik Ansættelse i et Regeringskontor. For at opnaa et ledigt Embede rejste han efter fem Aars Forløb tilbage til Danmark og gav sig til at læse til dansk-juridisk Eksamen. Eksamen fik han, endda med Udmærkelse, men da var Embedet givet bort til en anden! En gammel Interesse for Kunsten vaagnede paany, han opgav al Tanke om at komme frem ad Embedsvejen, blev Elev paa Kunstakademiet for at uddanne sig til Portrætmaler og rejste 1829 udenlands med offentlig Understøttelse. I Aaret 1831 kom han til Paris, hvor han lærte at litografere. I Paris litograferede han et Selvportræt, der viser ham som en smuk ung Mand. Han sidder og tegner ved et Bord, og der er noget let og muntert over hans Ydre, som passer godt til Skildringen af hans Personlighed. Han var ingen synderlig dyb Natur. Pietro Krohn siger om ham, at han var en munter og livlig Mand, praktisk anlagt, som helst vilde komme saa nemt til al Ting som muligt. Han opnaaede gerne en let overfladisk Lighed i sine Billeder og blev staaende derved. Det er sjældent, at han har udført noget saa fint og nydeligt som det yndefulde Portræt af sin Hustru, en ung Dame med Pibekyse siddende i en Stol. Dette Portræt udførtes ogsaa i Paris. Efter Hjemkomsten til Danmark fik han mange Bestillinger som Portrætmaler, men i Ny og Næ litograferede han et Portræt. De blev maadeligt trykt i Det kon- gelige Stentrykkeri, og som den praktiske Mand han var, indsaa han snart, at der vilde ligge en udstrakt Virksomhed i Danmark for et litografisk Trykkeri. I 1887 prøvede han paa at faa et Portræt trykt hos Grosserer H. L. Danchell, som bestyrede sin Svigerfaders Voksdugsfabrik og derved havde faaet Presser til sin Raadighed, og dette Bekendtskab førte til, at de to Mænd samme Aar oprettede Em .Bærentzen og Comp.’s lithografiske Institut, som i en Aarrække beherskede den litografiske Virksomhed i Danmark. 50