Litografien I Danmark

Endnu i 1837 udkom 1. Hefte af »Galleri af danske Kunstneres Arbejder, ud- stillede i det kongelige Akademi for de skønne Kunster i København, udgivne i litograferede Blade«. Det er i enhver Henseende et Værk, der staar højt over det kongelige Stentrykkeris Arbejder af lignende Art. Det var netop et heldigt Tidspunkt for Udgivelsen af et saadant Værk. De unge danske Malere, Eckersbergs Elever, havde særlig kastet sig over Genremaleriet, hentende Motiver baade i Hjemmet og paa deres Rejser i Italien. Det første Hefte indeholdt »Køkkenscene« og »Italienske Piger ved en Brønd« efter Küchler, »Fulde Matroser« efter Marstrand. Billederne var i dobbelt Folioformat, og der kom aarligt et Hefte med 3 Billeder. Det sidste Hefte udkom 1840. Til sit Forehavende fik Em. Bærentzen snart draget de bedste af det kongelige Stentrykkeris kunstneriske Kræfter til sig. Gemzøe litograferede tre Blade, Leh- mann to, Hunæus, Kjærskou og Monies hver ét. Han litograferede selv tre Blade og bestræbte sig for at gengive Maleriets Karakter, hvad der dog kun til Dels lykkedes ham. Han træffer meget godt det vage udflydende i Küchlers Malemaade, den kraftige Farve hos Ernst Meyer og Marstrands sikre Form, men han kommer aldrig bort fra den døde, kornede Baggrundsbehandling, som er et Særkende for tyske Litografier. For at opnaa større Lethed ved Behandlingen af Kridtet søgte Bærentzen at skaffe sig finere Stene af samme Art, som de franske Litografer benyttede. Han søgte i sine mange Portrætter at opnaa en friere Behandling, og i enkelte af det store Portrætværk »Dansk Pantheon« lykkedes det ham ogsaa; i denne Samling Portrætter af Datidens kendte danske Mænd har Em. Bærentzen sat sin litografiske Virksomhed et smukt Minde. Nogen større Evne for dybere Karakteristik ejede han ikke, og det var maaske derfor, at Portrætter af smukke Damer lykkedes ham bedst. Nogle af hans bedste Blade er Fremstillingerne af Lucile Grahn i »Cachucha« og i »Sylfiden«, Md. Larcher i »Yelva« og Portrættet af Fru Heiberg, alle fra 1839. Han har senere to Gange litograferet Fru Heiberg, men det første var og blev det bedste. I 1844 tegnede Bærentzen Danserinden Augusta Nielsen i »La Lithouani- enne«. Et meget smukt Portræt, der endog taaler Sammenligning med gode franske Dameportrætter, er Billedet af hans Svigerinde Frk. Winning. I 1843 udtraadte Grosserer Danchell af Etablissementet, og Bærentzens Svoger, Em. Winning indtraadte i hans Sted. I 1845 overlod Bærentzen, der var bleven ked af Litografien, hele Virksomheden til Winning. Den foran nævnte Asmus Kaufmann var i 1844 efter et otteaarigt Ophold i Udlandet vendt tilbage til Danmark. Han havde dygtiggjort sig ved Arbejde i Ham- borg, Dresden og München. Først tænkte han paa selv at oprette en litografisk Anstalt, men opgav det og traadte i Forbindelse med Bærentzens Institut, hvor han litograferede flere Portrætter og tog fat paa et nyt Galleriværk. Først efter Krigen, i 1851, udkom »Blade fra det kongelige Billedgalleri paa Christiansborg og den grevelige Moltkeske Samling«. Til dette Værk udførte han en Del Litogra- fier efter Malerier af G. Don, Metzu, Pieter de Hooch og Salvator Rosa, Blade, der staar paa Højde med de Haufstängelske Litografier. Kaufmann opgav imidlertid snart sin litografiske Virksomhed. En flittig Litograf, som blev sin Kunst tro hele Livet, var derimod Gemzøe, som vi flygtigt har omtalt ovenfor. P. H. Gemzøe var Søn af en Bygningsforvalter og fødtes i København. Han var Ungdomsven af Maleren Bendz, og hans Lyst til Tegning førte til, at han 1829 kom ind paa Kunstakademiet og samtidigt arbejdede under Eckersberg som Maler. 1832 blev han Elev af Modelskolen og udstillede 1833 og 1835 et Par Portrætter og »Et Parti fra Figursalen«. Han havde tidligt øvet sig i at tegne paa Sten, og da Em. Bærentzen oprettede sit Stentrykkeri, blev Gemzøe en af dets første Litografer. 51