Litografien I Danmark
År: 1922
Forlag: Dansk Litografisk Principalforening
Sider: 72
UDK: 77 Lit st. f.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Han erkendte imidlertid sin Uerfarenhed i teknisk Henseende og opnaaede en mindre
Rejseunderstøttelse af Akademiet, for hvilken han rejste til München for at dygtig-
gøre sig. I fire Aar opholdt han sig i denne By, hvor Litografien stod højt, og
uddannede sig hos Nohe og Kohler, saa han blev en dygtig og selvstændig Lito-
graf. Efter sin Hjemkomst arbejdede han atter hos Em. Bærentzen & Comp., men
udførte ogsaa for egen Regning en Del Billeder.
Det var nemlig Genrebilleder og Portrætter, han udførte. Det er saaledes ham,
vi skylder de udmærkede Gengivelser efter Marstrands Holbergscener og Exners
Amagerbilleder. Et af hans sidste større Arbejder var den fortrinlige Gengivelse
af Marstrands Portræt af Høyen.
Med dyb Bekymring saa den flittige Mand Fremtiden i Møde, da han følte
Alderens Tryk, og i et Anfald af Melankoli fandt han Døden for egen Haand den
3. Oktober 1879.
I Perioden fra Fyrrerne til Tredserne blomstrede især Portrætlitografien, og
den fandt mange mere eller mindre heldige Dyrkere.
Blandt de flittigste Portrætlitografer kan nævnes C. E. Fortling (1809—1875),
L. A. Kornerup (1822-1894), I. A. G. Barlach, (1822-1856) Isak Wilhelm Tegner
(1815—1893), Egmont T. Ruschke (1814—1879) og Andreas Martin Petersen (1813—1875).
C. E. Fortling har foruden en Del videnskabelige Arbejder for Eschricht, Prosch
og Bendz (Lægen) udført en Del Portrætter, bl. a. af Biskop Mynster, Grundtvigs
store Portræt af Marstrand og Portrætter af Christian IX og Dronning Louise.
L. A. Kornerup var ligesom Fortling uddannet paa Akademiet, han litograferede
for denne og for Em. Bærentzen og havde sammen med Fortling arbejdet paa et
videnskabeligt Værk af Professor Bendz. Fra 1858-61 har han udstillet en Række
Portrætter, som han selv havde tegnet og litograferet. Han endte som Retoucheur
for Fotografer.
Barlach var født i Flensborg 1822. Han gik paa Akademiet i København. Efterat
han havde lagt sig efter Litografien, forlod han 1853—54 København og slog sig
ned i sin Fødeby. Sidste Gang, man hørte fra ham, var i 1856, da han sendte et af
ham litograferet Portræt til København for at trykkes.
I. W. Tegner, som ved sin mægtige Produktion staar som en af de mest frem-
trædende danske Litografer, var født i Helsingør 23. Juni 1815. Han begyndte i 1831
at søge Kunstakademiet og blev 1846 Elev af Modelskolen.
I Kaptajn Henckels Stentrykkeri lærte han Litografien og gik 1838 som Lito-
graf over i Bærentzens Institut, og her arbejdede han, indtil han i 1850 sammen
med Ad. Kittendorff grundlagde det kendte litografiske Etablissement I. W. Tegner
& Kittendorff
I. W. Tegner har udført over et Tusind Portrætter. Litografien havde afløst
Kobberstikket som Portrætkunst, og det var endnu, før Fotografiet havde taget
Overhaand. Litografien, der i Forhold til Kobberstikket var billigst, passede godt
til hele den borgerlige Tidsalder. Enhver Person med en Smule Agtelse for sig selv
skulde have sit Portræt litograferet. I. W. Tegner var Manden, som med samvittig-
hedsfuld Udførelse og træffende Lighed kunde imødekomme de Krav, der stilledes.
Ved Rejser i Berlin, Dresden og Paris havde han uddannet sig i sin Kunst, hans
omhyggelige Udførelse var borgerlig og jævn, ikke fri for nogen Tørhed. Blandt
hans bedste Blade kan fremhæves Thorvaldsens Portræt efter Horace Vernet,
Oehlenschlægers efter Gertner, Tordenskjolds efter Denner, Lars Mathiesens efter
Gertner og Griffenfeldts efter Wüchters. Han døde 21. December 1893.
A. M. Petersen behandlede Kridtet med afgjort Lethed og mere end sine
samtidige søgte han at overføre Originalens Karakter paa Stenen, naar det
var et Maleri, han arbejdede efter. Blandt hans Portrætter kan fremhæves Kom-
mandør Jessens efter Gröger, Thorvaldsens, Joachim Frederik Schouws og A. S.
52