Litografien I Danmark

blandt danske kunstnerisk arbejdende Litografer, var imidlertid Johan Adolf Kit- tendorff (1820—1902). Han er den, der har ført den reproducerende Litografi i Dan- mark længst frem. Adolf Kittendorff var født i København d. 5. April 1820. Han begyndte efter at have været i Malerlære at litografere hos Bærentzen 1838. Her traf han I. W. Tegner og den fra Tyskland indkaldte Karl Müller, som var særlig dygtig i Landskabs- litografi og specielt anbefalet af den berømte norske Landskabsmaler I. C. Dahl i Dresden. De tre unge Mennesker havde det Held at vinde 2000 Rdl. paa en Seddel, de havde i Lotteriet, og de besluttede nu at købe Brødrene Berlings litografiske Anstalt og drive den i Fællesskab. Müller døde imidlertid allerede 1848. Først 1850 stiftedes det senere saa bekendte Firma I. W. Tegner & Kittendorff, der blev en farlig Konkurrent til Bærentzens Etablissement og egentlig dets Over- vinder. Em. Bærentzen & Comp. gik i 1874 op i »Hoffensberg, Jespersen & Fr. Trap«, men I. W. Tegner & Kittendorff bestod lige til 1893, da det opløstes. I 1845—46 havde Kittendorff med Pen paa Sten tegnet Lundbyes Tegninger til Kaalunds »Fabler for Børn« og Rørbyes til Chr. Winthers »Fem og tyve Billeder for smaa Børn«. Det kan ikke nægtes, at selv for den dygtige Kittendorff glippede det, da han forsøgte sig i at kopiere Lundbyes aandfulde Tegninger, derimod har Rør- byes Tegninger snarest vundet ved hans Gengivelser. Flere lignende Arbejder, tegnet med Pen paa Stenen, udførte Kittendorff, men det var dog først, da han tog fat paa Kridtet, at han frembragte sine betydeligste Arbejder. Krigen 1848-50 gav Adolf Kittendorff rig Lejlighed til at vise sin Dygtighed som Kridttegner. En lang Række Krigsbilleder udførte efter Niels Simonsens og I. Sonnes Originaler, foreligger fra hans Haand, saaledes »En Bivouak efter Slaget ved Slesvig«, »Slaget ved Mysunde«, »Stormen paa Frederiksstad«, alle efter Simonsen, og det figurrige »Slaget ved Isted« efter Sonne. Sin enestaaende Evne til at tumle med Masserne dokumenterede han i »Afskeden ved det nordiske Studentermøde i Kjø- benhavn den 17. Juni 1862«, et Blad, der forestiller Kvæsthusbroen myldrende fuld af Folk, som hilser de to bortdragende Dampskibe. Henved Tusinde Smaafigurer, de største knapt en Tomme store, svinger med Hattene og hilser med Huerne. Bladet er udført efter Fotografi, men fint og levende gennemført, Adolf Kittendorffs betydeligste Indsats i Litografien er »Billeder efter danske Malere«. I 186 Blade af beskedent Format har han gengivet Arbejder af 133 Malere, ældre og yngre. De fleste af Bladene gengiver Malerier af Kunstnere fra Perioden 1830-80, enkelte noget tidligere, saaledes Billeder af Abildgaard, Jens Juel, Kratzen- stein-Stub og C. F. Høyer, færre noget senere bl. a. Zahrtmann og Jul. Paulsen. Det er Genremalerierne, der er de overvejende i Antal i denne Samling, Land- skaber, Marinebilleder, Arkitektur, og Dyrebilleder findes, men Portrætter og Blomstermalerier er ikke taget med. Da det er oplysende for Kittendorffs personlige Smag, skal vi nævne, hvilke Malere han fortrinsvis har valgt til at repræsentere i sin Samling. Dalsgaard og Sonne er hver repræsenteret med 5 Arbejder, Marstrand med 4, Eckersberg, Ernst Meyer, Küchler, Rørbye, Constantin Hansen, Roed, Adam Müller, Lundbye, Exner, Vermehren, Carl Bloch og A. Dorph hver med 3. Ad. Kittendorff var en ualmindelig dygtig Tegner, og det er først og fremmest denne Egenskab, man beundrer i hans Gengivelser af Malerierne. Med sit skarpe Blik og sin sikre Haand gengav han enhver af Billedets Enkeltheder. Konturerne er fast formede, hver Detalje trofast gengivet. Hvad det skorter ham som de fleste reproducerende Litografer paa, er den nøje Overholdelse af Farvetonernes rette Forhold. En underordnet Enkelthed kan undertiden dominere paa Hovedsagens Bekostning, men trods denne Svaghed er næsten altid Helheden bevaret. Hans 54