Litografien I Danmark

Gengivelser var før Fotografiens nuværende Udvikling, fuldt tilfredsstillende, de bedste, der gaves herhjemme. Han var jævnaldrende med Eckersbergs Elever og ejede deres Sans for den omhyggelige Tegning, det er derfor ogsaa deres Billeder, han gengiver bedst. Det er stadig en kunstnerisk Nydelse at tage et af Kittendorffs smaa Blade i sin Haand og bemærke, hvorledes han ved Hjælp af Kridtet og fire Tonplader har naaet et saa tilfredsstillende Resultat. Saadanne Blade — nævnt i Flæng blandt Mængden — som Købkes »Frederiksborg Slot«, Bluncks »Danske Kunstnere i Osteriet la Cen- zola«, Constantin Hansens »Danske Kunstnere i Rom«, Marstrands »St. Antonio- Festen i Rom«, Rørbyes »Professor Lorentzen i sit Atelier«, Jens Juels »Kunstneren og hans Hustru«, og fremfor dem alle Bendz’ »Finchs Kaffehus i München« er smaa Perler af litografisk Teknik. Af senere Tiders Arbejder kan fremhæves Vermehrens »En jysk Faarehyrde paa Heden«, Carl Blochs »Gamle Fyre i et Værtshus«, Heinrich Hansens »Det Indre af Kirken St. Sablon i Bryssel«, men Rækken kunde forøges med mange andre. De danske Litografer var næsten alle udelukkende paavirkede fra Tyskland. Derfra stammer deres haarde Konturer og ret stereotype Behandling af Flader og Baggrund, den Lethed og Elegance, som udmærker mange af de franske Litografer, opnaaede Danskerne ikke. Selv en saa dygtig Tegner som Kittendorff var bundet af sin Uddannelse i den tyske Skole, skønt han vistnok aldrig kom udenfor Landet. En Mand, som gjorde kraftige Forsøg paa at løsrive sig og vinde en friere Behand- ling af Kridtet, var Edvard Westerberg. Edvard Westerberg (1824—1865) var Københavner, Søn af en Murersvend. Han fødtes 8. November 1824. Efter sin Konfirmation kom han i Lære i Em. Bærentzens Stentrykkeri og fik 1837 Adgang til Kunstakademiets Skoler. En haardnakket Syg- dom og hans tidlige Død var Skyld i, at han ikke efterlod sig mange Arbejder. Han har litograferet enkelte Portrætter og »Kaffeselskabet i den politiske Kande- støber« efter Marstrand. I dette Blad har han gengivet Figurerne med en sjælden Friskhed og med Held søgt at bevare den Marstrandske Pensels Karakter i Gen- givelserne. Flere af Figurernes Hoveder er som tegnede med Marstrands Haand. Til den svenske Kalender »Svea« udførte han en Række ganske smaa Billeder efter svenske Kunstneres Malerier. De Originaler, han gengav, er desværre af banalt Indhold, Genrebilleder af d’Uncker, Salomon, Wallander og Fagerlin, men de er ypperligt gengivne. Hans bedste Blad er en Gengivelse af d'Unckers »De Forsvars- løse«, hvori alt, Figurer og Baggrund er friskt opfattet, let og malerisk behandlet. Desværre døde denne lovende Litograf tidligt, 8. Marts 1865, kun 40 Aar gammel. I denne Periode var der ogsaa enkelte Kunstnere, udenfor de reproducerende Litografers Kreds, der udførte Originallitografier. Maleren I. Vilhelm Gertner (1818-1871), der var en meget rutineret Portræt- tegner, og som fik stor Indflydelse paa dansk Portrætlitografi, tegnede selv en Række Portrætter paa Stenen, og han retoucherede en stor Del af de talrige Billeder, som andre tegnede efter hans Malerier. Hans behændige og sikre Haand er let kendelig i Arbejder, han har haft at gøre med, og der er mange nydelige Enkeltheder at glæde sig over i hans Blade. Han har bl. a. udført Portrætter af Eckersberg (1843), Biskop Martensen (1854) og Christian IX som Prins. Særlig det sidste giver en ka- rakteristisk Prøve paa hans Kunst. Af andre Kunstnere, der selv tegnede og litograferede, kan nævnes Friedländer (1810-1864), Hunæus (1814-1866) (Portrætter af Provst Münster og Frk. Julie Rosen- kilde), F. F. Helsted (1809-1875), Salomon R. Henriques (1815-1886), Nathan R. Henriques (1820-1846) og L. A. Smith (1820—1906) m. fl. Da Maleren Ernst Meyer under sit Besøg i København i Vinteren 1843—44 en Dag kom op i det Bærentzenske Stentrykkeri, fik han Lyst til at litografere, og 55