Litografien I Danmark

han tegnede da paa Stenen to morsomme Profiler af den aldrende Thorvaldsen. De fremstiller Kunstneren med et noget spidsborgerligt Ydre, med store Briller paa Næsen, men de var sikkert af ypperlig Lighed. A. Harttung har bevaret Erindringen om Fru Johanne Louise Heibergs Teater- liv i en Serie paa 12 Blade, han har ligeledes tegnet en Scene af »Et Vajsenhus- barn«, som den Gang gik paa Folketeatret med Agnes Lange, senere Fru Nyrop, i Titelrollen. Jørgen Roed (1808—1888) søgte i 1874, da hans Søn, den unge lovende Maler Holger Roed, var død, at fastholde hans Træk i et Litografi, som han udførte efter et Portræt, han selv i sin Tid havde malet. Han udførte Billedet to Gange, da han ikke var tilfreds med det første. Dette smukke lille Portræt er det sidste, som nogen af de ældre Malere har litograferet. En meget produktiv litograferende Kunstner var Edv. Lehmann (1815—1892). Han uddannede sig paa Kunstakademiet til Portræt- og Genremaler, men da han tidligt maatte tjene til Brødet, bl. a. for at ernære sin blinde Fader, begyndte han i en ung Alder at litografere. Han tegnede et Par Blade i Bærentzens Samling af danske Billeder, og ikke faa Portrætter, dels efter egne, dels efter andres Tegninger. Af hans mest bekendte Blade, deri sin Tid vandt stor Udbredelse, kan nævnes Frem- stillingen af Thorvaldsens Hjemkomst 1839 efter Westphals Maleri og Frederik den Sjettes Ligfærd: »Bønder bære Kongens Kiste til Roskilde«. I Georg Carstensens »Portefeuille« findes adskillige mindre Blade fra hans Haand. Efter en Udenlandsrejse 1842—44 blev Lehmann ansat som Kostumetegner ved Det kgl. Teater. Fra den Tid stammer den bekendte Serie af Scener fra forskellige Skuespil, omhyggeligt udførte Tegninger, som dog for Størstedelen er litograferede af A. Kittendorff. Derimod tegnede Lehmann selv paa Stenen det bekendte Blad af de tre Frøkner Price, Dagmar, Amalie og Juliette Price, dansende »Pas de trois cousines«. Det regnes for hans bedste Arbejde. Senere fik han en hel Del at bestille til Jul. Chr. Gersons Maanedsskrifter for Børn. Under Krigen 1848—50 tegnede han en Del Krigsbilleder, hvoraf de bedste er to Kompositioner fra Slaget ved Isted. I 1858 led Edv. Lehmann sin Faders sørgelige Skæbne at blive blind, men en heldig Ope- ration gengav ham ti Aar senere Synet, og han begyndte da paany at litografere. Hans behændigt komponerede og let formede Billeder er dog ret trivielt udførte, og mange af hans Litografier, der maa tælles i hundredvis, virker nu kun ked- sommeligt. Krigen i 1848 kaldte ogsaa Slagmaleren Niels Simonsen (1807—1885) frem som Litograf. Han havde en Snes Aar tidligere forsøgt sig med Litografkridtet, og nu ind- saa han, hvilket fortræffelig patriotisk Agitation, der kunde skabes med dets Hjælp. I Løbet af kort Tid tegnede han en Række Blade, hvis Figurer udmærker sig ved Liv og Bevægelse, men Kompositionen er løs og Karakteristiken teatralsk. Det agitatoriske er altfor fremtrædende, Danskerne er set med Sympati, Fjenden der- imod altfor karikeret. Desværre hørte Niels Simonsen snart op med at litografere, han havde absolut Talent derfor. Sine senere Tegninger overlod han Kittendorff. Nu blev Kompositionerne nok mere korrekte, og Bladene vandt i malerisk Skøn- hed, men de tabte i umiddelbar Friskhed. Forinden de her omtalte Originallitografier, der alle er tegnede med Kridt, findes en ikke ringe Mængde Overtryk af Pennetegninger. De har størst Interesse ved de Kunstnere, der har frembragt dem. Flere af vore bedste Malere har for- søgt sig paa dette Omraade. Saaledes foreligger der fjorten Blade fra Constantin Hansens (1804-1880) Haand. De bedste er hans store Konturtegning efter Maleriet »Ægirs Gæstebud«, og hans otte Illustrationer til Folkevisen »Marsk Stig« (1861). Marstrand har tegnet et enkelt Blad, et Portræt af en lille Pige, hans Datter. 56