Litografien I Danmark

P. C. Skovgaard (1817-1875) har litograferet tolv Blade, deriblandt Portrætterne af J. Th. Lundbye (to forskellige), Lorenz Frølich, Carlo Dalgas og Sv. Grundtvig. J. Th. Lundbye (1818-1848) har udført to og tyve Blade, Marinemalerne Anton Melbye (1818-1875), Emanuel Larsen (1823-1859) og I. C. Neumann (1833-1891) hver et. Lorenz Frølich (1820-1908), der fra sin tidlige Ungdom nærede stor Interesse for den grafiske Kunst, og som ved sin sjældne Sans for Linjens Skønhed havde store Betingelser for at skabe noget smukt, har ogsaa forsøgt sig i Litografien og be- nyttede tidligt den nemme Fremgangsmaade, som Overtrykket bød ham. Hans første Forsøg er fra 1845. I dette Aar udførte han sammen med Lundbye og Skov- gaard »Mindeblade om den nordiske Højtid den 13. Januar 1845«. Vi nøjes med at anføre, hvad Frølichs specielle Bibliograf paa Grafikens Om- raade, Pietro Krohn, meddeler: »Frølich havde tegnet ni siddende Gudeskikkelser fra den nordiske Mythologi i store Kartoner, som smykkede Festsalen. Disse kækt tegnede Figurer og den af Skovgaard komponerede Lokeskikkelse gengav han tilligemed det ellevte Billede: de tre staaende Helte Ørvarodd, Holger Danske og Stærkodder. Lundbye tegnede alle Randtegningerne omkring Figurerne og Skovgaard Titelbladet. Nogle nydelige Smaabilleder i Kaalunds og Gersons »Maanedsskrift for Børn« skriver sig fra samme Aar. Først ti Aar efter, 1854—55, litograferede Frølich paany. Efter nogle Smaaforsøg tegnede han med Pen paa Sten i Medlemsbladet for 1855 fra Flensborg Kunstforening, den smukke Komposition »Dannevirke«, hvor Dronning Thyra med sine to unge Sønner ved Siden giver Ordre til Voldens Anlæg. Samtidig litografe- rede han seks Blade til Chr. Winthers Digt »Hjortens Flugt«. De er tegnede med Kridt og gjort færdige ved Hjælp af et Par Tonplader. Figurerne er let og sikkert nedkastede paa Stenen, svage Skygger er fint angivne, og de landskabelige Om- givelser er henaandede med fuldendt Kunst. I de to Blade til »Flugten«, hvor Jun- ker Strange bundet til Hjorten flyver gennem Luften og hvor Dyret udmattet er sunket om ved Egetræets Rod, medens Junkeren lempeligt søger at løse sine Baand, i disse to Blade kappes Frølichs rytmiske Linjeskønhed med Winthers malende Vers, og her har han sikrest grebet Digtets Poesi. Frølich søgte før og siden andre Midler til Udtryk for sin Kunst. Litografien kan kun beklage, at denne Ære ikke tilfaldt den.« I Danmark var som i andre Lande Aarene 1870—1880 en Nedgangsperiode for det kunstneriske Litografi. Det var Fotografien, der efterhaanden havde fortrængt Litografien fra dens kunstneriske Omraader, baade naar det gjaldt Portrætfremstilling, Gengivelse af Prospekter eller Reproduktion af Malerier. Og navnlig paa det sidstnævnte Om- raade, Gengivelsen af Kunstværker, kan det jo ikke nægtes, at Fotografiet gav mere end Litografiet havde givet, hvad Linje og Form angik. Litograferne bidrog forøvrigt selv i ikke ringe Grad til, at Fotografien maatte trænge sejrrig igennem, idet de i udstrakt Grad mere og mere tog den til Hjælp. Og da samtidig Litogra- fiens nemme og billige Reproduktionsteknik tillod, at saakaldte Kunstblade kunde fremstilles i Monstreoplag og spredes blandt Masserne, blev den litografiske Kunst efterhaanden saa demokratiseret, at den mere kræsne Kunstforstandige tilsidst ikke gad eje et Litografi. Kunsten i Litografien sygnede hen, medens den mer- kantile Del blomstrede og fulgte den fotografiske Reproduktionstekniks rivende Udvikling — her som i andre Lande. Litografiens Genfødelse naaede dog omsider ogsaa til Danmark. I Overgangstiden, førend Kunstnerne fulgte Eksemplet fra Udlandet, navnlig 8 57