Litografien I Danmark

Frankrig og England, og gav sig til at bruge Litografkridtet, var den Del af Lito- grafien, der ofredes den egentlig kunstneriske Side af Faget, væsentlig repræsenteret af L W. Tegners Portrætter og en Række af de saakaldte »Olietryk«, Farvelitogra- fier, som udførtes af kunstnerisk uddannede Litografer. Vi har foran nævnt Serien »Fra Land og Sø«, der udsendtes af Det Hoffensbergske Etablissement, og enkelte andre meget populære Blade. Det nyere danske Kunstlitografi daterer sig fra Begyndelsen af Halvfemserne. Det var den franske Methode, at tegne med litografisk Kridt paa Papir, der be- tingede den Udbredelse, som Litografien paa dette Tidspunkt fik blandt Kunstnerne. Det var en Genvej, man gik med denne Overføringsmethode; men da Erfaringen viser, at det er meget vanskeligt at faa en Kunstner til at ofre Tid paa den ulige vanskeligere Opgave at tegne direkte paa Stenen, bør man vel ikke gaa for strængt i Rette hermed. Det kunstneriske Resultat forsoner med Fremgangsmaaden. En hel Række Kunstnere begyndte paa dette Tidspunkt at litografere. En af de første var P. S. Krøyer (1851—1909). Han tegnede et Fiskerhoved, der staar djærvt, med bløde, fede Strøg paa Papiret. Desværre opgav Krøyer Kridtet med det samme til Fordel for Gravstikken. Der er ingen Tvivl om, at han med sin usædvanlige Tegne- færdighed vilde have naaet ganske andre Resultater som Litograf end som Raderer. Michael Ancher (f. 1849) tegnede samtidig et Fiskerhoved, der nok i Udtrykkets Fynd men ikke i Udførelsens Elegance kan staa Maal med Krøyers. Carl Thomsen (1847—1912) har tegnet »En Samtale i Præstegaardshaven«. Frants Henningsen (1850—1908) et Par Smaablade, »Høstfolk paa Marken« og »En Lande- vej«, Hans Nikolaj Hansen (f. 1853) »Farende Svende«, »Cestiuspyramiden« o. fl. Blade, Godfred Christensen (f. 1845), Thorvald Niss (1842-1905), Chr. Zacho (1843-1913), Ludvig Kabell (1853-1902), Fr. Winther (1853-1916), Chr. Clausen (1862-1911) Oscar Matthiesen (f. 1861), Knud Larsen (f. 1865), G. F. Clement (f. 1867), Julius Paulsen (f. 1860) har tegnet enkelte Blade, men det blev kun spredte Prøver. Julius Rosenbaum (f. 1848) har udført en Del Originalportrætter af Skuespillere, bl. a. Kammersanger Schram, Balletmester Hans Bech og Emil Poulsen, og han har med paaskønnelsesværdig Omhu gengivet et Par Malerier, nemlig I. F. Wil- lumsens franske Vaskeriscene og M. Therkildsens »Ved Skovleddet«. Langt større Betydning end de her nævnte Kunstnere fik dog Johan Rohde for det danske Kunstnerlitografis Udvikling. Johan Rohde (f. 1853), der foruden at være en fremragende Maler altid har følt en levende Interesse for Kunstlivets Rørelser paa de forskellige Omraader, ikke mindst inden for Kunsthaandværket, hvor han er bleven en Foregangsmand, har ogsaa som Litograf, baade som reproducerende og selvstændig udøvende Kunstner, præsteret en Række fremragende Arbejder. Allerede i Begyndelsen af Halvfemserne udførte han sine store Gengivelser af Millets »Brændehuggeren og Døden« i Ny Carlsberg Glyptotek, Vilh. Hammershøis »Syende Pige« og Joakim Skovgaards »Engelen rører Vandet i Bethesda Dam«. Det er Billeder, der bærer Præget af en aandfuld Kunstnerhaand, ikke tørre fotografisk virkende Gengivelser, men hver virkende med sin Kunstners Ejendommelighed, saa man kunde tro dem udførte af vedkommende Kunstner selv. Johan Rohde har senere udført en Række originale Blade. Her skal kun nævnes hans Portrætter af Verkade og Willumsen, hans Aftenlandskab og Kvindeportræt. Der er ingen Tvivl om, at de nævnte Forsøg af forskellige Kunstnere havde deres Andel i, at Litografien baade som kunstnerisk Reproduktionsmiddel og som selvstændig Kunstart efterhaanden paany levede op. Medvirkende hertil var sik- kert ogsaa den Interesse, som vaagnede for den kunstnerisk udførte Plakat. Vi skal ikke her skrive den kunstneriske Plakats Historie, men blot ganske kort berøre Forholdet. 58