Litografien I Danmark

En Række fremragende franske Kunstnere havde vist, at Kunsten ikke burde holde sig for fin til ogsaa at erobre dette store og betydningsfulde Felt, hvor man kunde faa de store Masser i Tale. Bevægelsen bredte sig, og den naaede ogsaa til Danmark, hvor der i de sidste 20—30 Aar er fremstaaet en Række Tegnere og Ma- lere, som med Talent har kastet sig over Plakattegningen. Pionererne, Paul Fischer (Panoptikonplakat), Alfred Schmidt (Jens’s Oplevelser), Kalko (Valmuen), Carsten Ravn (Tivoliplakaten Gurre), Jastrau (Clubben Cyklisten), Knud Larsen (Gyldendal) og E. Krause (Gyldendal), gjorde et godt og stort Ar- bejde, og de efterfølges af saa velkendte Kunstnere som Vald. Andersen (f. 1875), blandt hvis mangfoldige Ydelser kan nævnes den fortrinlige Plakat fra Børnehjælps- dagen 1908 (den Nyfødte), Journalistforbundets Danseudstilling, Brightonplakaten o. fl., Axel Nygaard (f. 1877): Kunstnernes Julelotteri 1916 og 1917 o.fl., Sven Brasch (f. 1886): Danske Kvinders Fredsdag, en Plakat for en Danseskole o. fl. og Thor Bøge- lund (f. 1890): Skandinavisk Flyveudstilling 1919, Tivoliplakaten »Den blaa Dæmon« o. fl.; men der dukker stadig nye Navne op, og vi blev aldrig færdige, hvis vi skulde nævne dem alle. En Række Kunstnere, hvis væsentligste Virksomhed falder paa andre Om- raader har ogsaa givet sig af med Plakattegning. Saaledes skyldes et Par af de ypperste danske Plakater I. F. Willumsen, der bl. a. udførte Plakaten til sin egen Udstilling, (Maleren, der arbejder i Marken) og et Par til Den frie Udstilling. Johannes Kragh har ligeledes udført et Par Plakater til denne Kunstnersammenslutning, end- videre kan nævnes Joakim Skovgaard (Genforeningsplakaten), Gudmund Hentze (Plakaten for »Adresseavisen«), Bertha Dorph (Friluftsteatret), Helweg-Møller (Den danske Uge), N. V. Dorph (Dorph-Petersens Landvin), Ejnar Nielsen (Lirekasse- manden) o. m. a. I Forbindelse med denne halvt merkantile, halvt kunstneriske Udnyttelse af Litografien, bør de satiriske Ugeblade nævnes. Allerede 1863 satte de et af deres første Skud, nemlig Ugebladet »Pjerrot«, der var et primitivt Blad paa fire Sider, af hvilke de tre var Bogtryk med Billederne i Træsnit, den fjerde Side var Sten- tryk, tegnet i Autografi af en ukendt Kunstner, og signeret: F. Cato, Tryk. 1873 ud- kom »Punsch«, som forsøgte at fremstille et ottesidigt Blad i Autografi. Dette blev dog, efter seks Numre, opgivet som upraktisk, og Fortsættelsen blev fremstillet i overført Bogtryk, med Billederne som hidtil autografisk tegnede af Gamborg, Hans Tegner, Alfred Schmidt, Axel Thiess og Clante. Hvad der iøvrigt fremkom af lig- nende Blade fremstilledes paa samme Maade. Først Klods-Hans (1899) tog alle til Litografiens Raadighed staaende Midler i sin Tjeneste, ligesom Antallet af de til Bladet knyttede Kunstnere med Alfred Schmidt, Axel Thiess og Jensenius i Spid- sen, snart sagt er legio. Ogsaa de satiriske Aarsrevyer, først »Oldfux«, senere »Blæksprutten« m. fl., har i rigt Maal udnyttet Litografien, specielt Farvelitografien, i Satirens Tjeneste. En morsom Idé, som i Løbet af kort Tid slog voldsomt an, var de saakaldte »Samlermærker«, Reklameplakater i Miniaturformat. Udmærkede Tegnere, til Dels de samme, som virkede i Plakattegningens Tjeneste, varierede Motiverne for disse smaa litografiske Blade, hvoraf enkelte var virkelige Kunstværker. Men Idéen med at bevæge Børn — og Voksne med for den Sags Skyld — til i Albums at op- klæbe disse Mærker var alt for god. Den ødelagdes, idet Markedet oversvømmedes af en Mængde tarvelige Efterligninger, saa Samlerne forvirredes og hverken vidste ud eller ind. Tilsidst slappedes Interessen - og Krigen gjorde Resten. Vi bør maaske, medens vi et Øjeblik har fjernet os fra det egentlige Kunst- nerlitografi, minde om, at Litografien ogsaa er taget i Undervisningens Tjeneste. Ernst Bojesen lod i sin Tid forskellige Kunstnere som Rasmus Christiansen, Fritz Kraul, Tom Petersen o. fl. udføre forskellige instruktive Billeder til Ophængning 59