Litografien I Danmark

i Skolernes Klasseværelser, og andre Forlag har, ogsaa med kunstnerisk Bistand, udført forskellige fædrelandshistoriske Billeder i samme Øjemed. Ideen er nu ved at blive taget op igen, idet en Del Haandværkerorganisationer paatænker at lade fremstille en Række store Vægbilleder, der skal vise Værkstedsarbejdet i de for- skellige Haandværksfag, tjenlige som Paavirkning for Lærlingetilgang til disse Fag. De anseelige Billeder tænkes udførte efter Originaler, malet af ansete danske Kunstnere. Blandt de reproducerende Litografer, som virker endnu og har ført Evnen til med kunstnerisk Omhu at gengive et Maleri ned til vore Dage, maa endnu nævnes Niels Halkjær (f. 1854). Han har bl. a. udført forskellige anseelige Blade som Gen- givelsen af A. Dorphs »En ung Fiskerkone venter sin Mand hjem fra Søen«, P. C. Skovgaards »Bondedammen i Hellebæk«, C. Frederik Sørensens »Morgen ved Kron- borg« og Therkildsens »Kom saa, Busse«. Det er Blade, der uden at krænke Ori- ginalernes Karakter dog er behandlet med betydelig Friskhed. I den seneste Tid har han tegnet det Portræt af Alois Senefelder, som indleder dette Værk. En Litograf, der skønt tysk, dog bør nævnes i denne Forbindelse, er P. W. Johannsen, der har arbejdet for flere københavnske litografiske Firmaer. Han har saaledes bl. a. udført Gengivelser efter Carl Thomsens »En Søndag Eftermiddag i Præstegaarden« og Farvelitografier efter Otto Baches »Et Kobbel Heste udenfor en Kro« og efter Frants Henningsens Maleri »Christian den 9de paa Børnehjælpsdagen«. P. W. Johannsens senere Virksomhed, under hvilken han har vist sig som en overmaade dygtig reproducerende Litograf, særlig i Farvetekniken, falder i Ud- landet og ligger derfor udenfor denne Skildrings Plan. Det egentlige Kunstnerlitografi har faaet sin Renæssance i de allersidste Aar. I Danmark som i Udlandet er Interessen for den grafiske Kunst vokset med Aarene. Fotografiens stadigt udviklede Teknik og voksende Indflydelse navnlig i de reproduktionstekniske Fag kunde kun for en Tid holde den kunstneriske Pro- duktion indenfor Grafiken nede. Mange Steder i Udlandet dannedes Kunstnersam- menslutninger med det Formaal at støtte Grafiken og fremelske Dyrkere baade af det længe oversete Træsnit og af Litografien. Hvad der navnlig havde holdt Kunstnerne tilbage fra Litografien, var, som foran bemærket, de med denne forbundne tekniske Vanskeligheder. Kun faa Kunst- nere gad ofre Tid paa at sætte sig ind i Tekniken og skaffe sig Øvelse i at tegne omvendt paa Stenen. Det hjalp straks noget, da det viste sig, at en Kunstners Tegning med Lethed lod sig overføre fra Papiret paa Stenen, og endnu større blev Kunstnernes Tilslutning, da man gennem den saakaldte »graa Tuschmetode« blev i Stand til med en særlig fremstillet Tusch at tegne paa upræpareret Papir af lige- gyldig hvilken Art og derfra overføre enhver Tonestyrke paa Stenen. Ved den Lettelse i Arbejdet, som derved tilbødes Kunstneren, vandtes mange Kunstneres Interesse for Litografien, og de Resultater, der er opnaaet, gør den Anerkendelse, som Metoden har mødt i Udlandet, fuldt berettiget. En af de første Kunstnere, som med Iver gik op i Arbejdet for at fremstille litografiske Kunstblade ad denne Vej, var I. F. Willumsen (f. 1863). Allerede tidligere havde Willumsen arbejdet for Litografien, idet han, som nævnt, havde udført nogle Plakater, som dog ved andres Hjælp var overført paa Stenen. Nu greb han selv, det var vistnok i 1909, Kridt og Tusch og Farver for ogsaa paa Litografiens Omraade at lade sin utrætteligt eksperimenterende Aand sætte sit Præg paa et indledende og grundlæggende Arbejde indenfor dansk grafisk Kunst. En lang Række Blade er Resultatet af dette Arbejde. Et af de tidligste og tillige morsomste er den lille farvelitografiske Gengivelse af den famøse Champagneplakat, som skaffede Kunstneren saa mange Fortræde- ligheder. Han havde faaet Bestillingen til denne Plakat af et fransk Firma, og da 60