Litografien I Danmark

Tegningen var færdig, ønskede Firmaet ikke at modtage den. I lange Tider stod den upaaagtet, saa fandt en Del af Udkastet Anvendelse som Skærmbrædt, en anden Del havnede paa en Hædersplads i den Hirschsprungske Samling. Willumsens Tanker kredsede stadigt om dette Smertensbarn, der er saa fuldt af ungt, sprudlende Humør - man erindrer, at det er en Klynge kaade Amoriner, der springer rundt mellem Bordets Druer og gør alskens Spillopper og han samlede det altsammen i et forholdsvis lille Blad, og nu hører »Champagneplakaten« simpelthen til de klassiske Værker i vor nyere Kunst. „ Med megen Energi kastede Willumsen sig over den litografiske Fremsti mg. Da det viste sig, at Tegnepapiret kun modstræbende modtog Tusch paa de Steder, hvor man havde anvendt Bortradering med Viskelæder, helmede Willumsen ikke, førend han havde eksperimenteret sig til en Vædske, der bragte apire i age til sin oprindelige Tilstand. , Blandt Willumsens Litografier kan foruden Champagneplakaten nævnes Uglen, der er fremstillet i brun Tusch, Selvportrætterne, hans Hustrus Portræt og e farveprægtige Bjerglandskaber, trykte i fem-seks Farver. Brandt de mange yngre Kunstnere, som senere med Held har udført litogra- fiske Arbejder, er Luplau Janssen (f. 1869) en af de mest produktive. Han har især fremstillet en Række Børnebilleder, »Moderen ved Vuggen« o. fl.. Adskillige af hans Litografier er udførte i Farver. Vald Andersens første litografiske Arbejde var Gustav Esmanns »Ibs Ræve- jagt«. Denne gav ham Anledning til en Snes friske og fornøjelige Illustrationer, som han tegnede med Kridt paa kornet Sten, ligesom han selv udførte Farvepladerne. L. Find (f. 1869) har i »Bogen om Hanne« skabt en Række friske og fornøjelige Børnetegninger, som i den litografiske Reproduktion ganske har bevaret Origina- lernes Karakter. En anden Børnebog er Frk. Bodil Müllers »Skoven«, der som Reproduktionsværk staar meget højt. Farvekridtets Streger og Toner er overat gengivet med nøje Overholdelse af Valørerne. T En yngre Kunstner, hvis store Tegnefærdighed ogsaa er kommen Litografie til Gode, er Edvard Saltoft (f. 1883). En ypperlig Fremstilling af en gammel Høje- steretsdommer, et karakterfuldt Portræt af Kunstnerens Moder og flere andre Blade røber et Talent, der synes at have alle Betingelser for at frembringe noget særdeles smukt inden for denne grafiske Kunstart. . , , n j Ogsaa E. Kranse (f. 1871), der ellers som Grafiker fortrinsvis dyrker Raderingen, har forsøgt sig med et Par litografiske Blade, saaledes Nyhavn og Frederiksberg Have. Frk. Marie Henriques har i et Par Farvelitografier, hvoraf det ene er et Parti fra Erechtheion, skabt et Par meget smukke Blade, lyse og lette i Tonen, med he e Akvarelteknikens kølige og klare Friskhed bevaret. Ove Svensson har i Farvelitografi fremstillet et Par københavnske Gadepartier, Larslejstræde med St. Petri Spir og Gammelstrand, og i disse Blade anslaaet en elegisk Stemning, der har gjort dem meget yndede. Med megen Dygtighed ha samme Kunstner, ligeledes i Farvelitografi, reproduceret Vilh. Hammershøis Maleri med Larslejstræde og St. Petri Spir - altsaa samme Motiv, som tidligere anvendt af ^Niels0Hansen (f. 1880) har udgivet en Mappe med en Række litografiske Teg- ninger, alle udførte med let og sikker Haand i en Teknik, som næppe har beredt større Vanskeligheder ved Reproduktionen. Det samme gælder de Blade, som skvides Malerne Jens Lund (f. 1871) og Aage Lund (f. 1892). Y Den udmærkede Fuglemaler Johannes Larsen (f. 1867) har som Grafiker ogsaa forsøgt sig litografisk, og et Par smukke Blade, baade i sort og i Farve, forehgg fra Ehm Interesse, Litografien vandt hos Kunstnerne, efterhaanden som Tekniken 61