Litografien I Danmark

fandt lettere Metoder til Fremstillingen, har den bevaret til den allerseneste Tid. En Kreds af vore yngste Kunstnere, der i sin Tid samlede sig om Kunsttidsskriftet »Klingen«, har med Iver bl. a. dyrket Litografien, og ikke faa Blade, ogsaa Farve- litografier, foreligger fra disse Kunstneres Haand. Vi nævner af Navne Axel Salto, Wilh. Lundstrøm, Jais Nielsen, Anton Hansen, Alb. Naur, Mogens Lorentzen og Svend Johansen. Den Opmærksomhed, Metoden til Overførelse af Kunstnertegninger vakte, bredte sig ogsaa til vore norske og svenske Frænder. Kunstnere som Nordmanden Henrik Lund og Svenskeren Ossian Elgstrøm m. fl. har faaet deres Blade trykt hos danske Litografer. — Allerede Edv. Munch lod nogle af sine første Litografier udføre hernede. Den fotografiske Reproduktionstekniks rivende Udvikling har kun for en Stund kunnet hemme eller svække Folkets Trang til Kunstblade, der mere intimt end de mekaniske Fremstillingsmidler tillader det, kan bringe Kunstner og Publikum i Berøring med hinanden. Teknikens Udvikling er kun et Gode, naar den tjener til at lette denne Forbindelse, thi jo færre Mellemled, der er mellem Kunstneren og hans Værk, desbedre. Derfor vil Litografien altid betyde meget for Kunsten. Ingen reproducerende Kunstart er i Stand til saa direkte som Litografien at give netop det, som Kunstneren har ydet. Men har Litografien med dens smidige Evne til trofast at gengive et Kunst- værk haft sin store Værdi indenfor Kunstens Verden, saa har den ikke haft mindre Betydning i vor dagligdags Tilværelse, ind i hvilken den har kastet et Væld af Farver — saa glimrende, saa mangeartet, saa rigt paa ondt og godt som selve Livet. Litografiens Farver er alle Steder, og vi møder dem, hvor vi saa end vender os hen. De straaler imod os fra Gadeplakater og fra al Verdens Pap- og Papirskilte i al Verdens Butiker. De lyser os imøde fra næsten hver en Flaske, vi tager i vor Haand — lige fra Flasken med den jævne og beskedne 01- eller Sodavandsetiket til Flasken med den elegante og kostbare Vin- eller Likøretiket. De lokker os fra hver en Konservesdaase, og de frister os fra hver en Bis- cuit- og Kikspakning, fra Cigarkasser og Cigaretæsker, og de giver den »mavebæl- tede« Cigar dens Præg af Fornemhed. De saa at sige dufter imod os fra de fine Toiletsæbers Omslag, fra Parfumefla- sker,fra Chocoladehylstre og fra Indpakninger om tusinde andre gode og lækre Sager. Og Litografiens Farver vækker gennem en uendelig Vrimmel af kolorerede Postkort vor Lyst til at drage ud for at se fremmede Steder, og de forlener Check- blanketter, Aktiebreve, Obligationer o. s. v. med den kølige Ro og Værdighed, der passer saa godt til disse Papirer, og til Gengæld kalder de Latteren frem gennem de mangfoldige farvetrykte Vittighedsblade, og de giver gennem Hærskaren af Jule- hæfter de korte Dages triste Aarstid et mildt og fornøjeligt Farveislæt, de øger Kortspillerens Glæde ved at skænke ham de moderne Spillekort med deres deko- rative Bagsider og deres smukke og mangefarvede Billedblade. De taler gennem Billedbøger og Glansbilleder deres muntre og fantasirige Sprog til vore Børn, og gennem farverige Anskuelsestavler og kolorerede Bilag til adskillige Skolebøger kaster de et forsonende Skær over mangen en kedelig Undervisningstime. Litografiens Farver har skabt det uundværlige Grundlag for al Undervisning i Geografi, thi paa absolut og vederhæftig Maade indprenter de i Barnets Bevidst- hed Form og Størrelse af de forskellige Lande ved paa Kortet at lade disse frem- træde med stærkt skillende Farver. Ikke blot for Skoleatlasset, men ogsaa for de store videnskabelige Atlasværker, for de fortræffelige Kort, som næsten alle Landes Generalstabe lader udarbejde, for Navigatørens Søkort og for det almindelige Tu- ristkort har Farvelitografien haft en ganske eminent — for ikke at sige en skabende — Betydning. 62