Aktieselskabet Dansk Staalvarefabrik
Førhen H.P. Larsen & Søn. Grundlagt Aar 1880

DIGEL- STAALETS FREMSTILLING ELEKTRO- Staalets Anvendelighed efter Kulindhold. Kulhold Brudgrænse i kg pr. mm2 Udvidelse o/o Benævnelse Anvendelse 0,06 34—36 30-35 Blødeste Jern, kan svejses men ikke hærdes. Traad, Blik, trukne Bør. 0,09 36—38 27—32 Blødt Jern, do. do. Blik, trukne og svejsede Kør, Traad, Traadstifter, Nitter. 0,12 38—41 23—29 do. do. do. Blik, trukne og svejsede Rør, Traad, Traadstifter, Nitter, Skruer, Baandjern. 0,16 41—44 21—26 Jern, do. do. Jernbanesveller, Lasker, Maskindele, Blik, Bjælker, Vinkel-, Stang- og Faconjern, Hegntraad, Traadstifter, Kæder, Hakker, Spader, Skovle. 0,20 44—47 19-23 Blødt Staal, lidt hærdeligt. Jernbanesveller, Skovle, Hesteskosøm, Spiralfjedre. 0,25 47—53 17—22 Mellemblødt Staal, hærdeligt Aksler, Smedegods, Hjulkranse, Cyclerør, Traad, Grebe, Grubeskinner. 0,35 53-60 14—19 Mellemhaardt Staal, do. Geværløb, Traad, Iltflasker, Hjulkranse, Aksler, Plovskær, Spader, bedre Spiralfjedre, Raspe. 0,45 60—68 11—16 Blødt Værktøjsstaal. Skinner, Bandager, Hamre, Plovskær, Leer, Hakker, Spader, Grebe, Klinger, Knive. Raspe, bedre. Fjedre. 0,55 68—76 9—13 Mellemhaardt do. Sporvognsskinner, Hjulkranse, Matricer, Hamre, Koldmejsler. File, Plovskær, Spader, Grebe, Leer, Klinger, Korsetfjedre, Fjedre, Staaltraadstov. 0,65 76—84 6-11 Haardt do. Militærgeværløb, Skyts, Savblade, Mejsler, File, Stenbor, Kabeltraad. 0,75 84—92 3—8 Meget haardt do. Skyts, naturhaarde Savblade, Kugler for Lejer, Stempler, Paraplytraad. 0,80 92-100 2-5 Haardt Staal. Valser, Snittappe, Drejestaal, Høvlestaal, Fræsere, Naale, Paraplytraad. Chargeringsaabninger med Skydedøre ind til Mar- tinovnen til venstre og Chargeringsmaskinen til højre. Henimod Slutningen af Processen udtager man en Prøve af Ovnen, smedfer denne ud og un- dersøger den ved Bøjning i varm og kold Til- stand o. s. v. Efter Resultatet af Undersøgelsen tilsætter man Badet Ferromangan eller Spejljern i passende Mængder, hvorefter Ovnens Indhold tappes ud i Støbeskeen gennem Udslagshullet. Med Martinovne i Størrelser fra 10—30 Tons kan man smelte 31—6 Charger i Døgnet, idet Pro- cessen sædvanligvis varer 4 å 8 Timer. I en Ovn med sur Drift og med 15 Tons Charge kan man fremstille 60 Tons og med basisk Drift 75 Tons pr. Døgn. I Sammenligning med Bessemerpærens Produktion er denne lille, og Martinstaalet er ogsaa en Del dyrere end Bessemerstaalet. Efter- haanden som man har gjort Martinovnen større — de bygges nu helt op til 200 Tons — er denne Forskel i Pris dog blevet mindre, og da Martin- staalet er renere og mere anvendeligt end Besse- merstaal, har Verdensproduktionen af det første (i 1909 var den ca. 30 Millioner Tons) overfløjet det sidste. Siemens - Martinstaalets Sammensætning er saaledes: Blødeste Materiale Kul 0,05, Fosfor under 0,03. Aim. blødt — - 0,10, — - 0,05, Mangan 0,4. Middelhaardt — - 0,15, — - 0,08, — 0,5. Meget haardt — - 0,80, — - 0,08, — 1,5. Under Processen kan man i det flydende Me- tal blande Kul, Mangan, Nikkel, Crom o. a. efter Ønske og derved erholde Specialstaal. 4. Digelstaal blev opfundet i Midten af det at- tende Aarhundrede af en Uhrmager Benjamin Huntsmann i Sheffield, som experimenterede med1 Fremstillingen af rent og ensartet Staal til Urfjedre. Fremstillingen foregaar i ildfaste Grafitdigler, der fyldes med Jernstykker, ofte Svejsejern, og henstilles paa Herden i en Martin- ovn. Efter at der er anbragt saa mange Digler, som Pladsen tillader paa Herden, aabnes for Gas- og Lufttilførslen, og Diglerne udsættes nu for den samme høje Temperatur, som ellers Staalbadet i Martinovnen. Jernstykkerne i Diglerne smel- ter uden at blive forurenet af Brændslet, da dette ikke har direkte Adgang til Materialet. Man op- naar paa denne Maade et særdeles ensartet og godt Produkt, som til Trods for den kostbare Fremgiangsimaade har opmaaet stor Betydning. Digelstaalet anvendes navnlig til Værktøjer samt til forskellige Øjemed i Ammunitiansindustrien, f. Eks. panserbrydende Granater. — io —