Aktieselskabet Dansk Staalvarefabrik
Førhen H.P. Larsen & Søn. Grundlagt Aar 1880

SMEDNING S M E I) N I N (i Smedning er Grundlaget for Værktøjsfremstil- lingen, og i Aarhundreder udførtes denne ved Hjælp af de faa og enkle Hjælpemidler: Esse, Ambolt, Hammer og Tang. Efterhaanden som Fordringerne steg med Hensyn til mere kompli- cerede Værktøjer i Forbindelse med Massepro- duktion, slog disse imidlertid ikke til, men maa tte dels erstattes af og dels suppleres med Damp-, Luft-, Fald-, Fjeder- og Svanshammer, samt Ex- center- og hydrauliske Presser og Smedemaskiner, der nu sammen med Flammeovne, Koksovne og Fig. 17. En gammel Smedie. Specialovne danner idet nødvendige Udstyr for en moderne Smedie. Paa lignende Maade sup- pleres nu det gamle Hjælpemiddel: Slibestenen, ined de moderne Drejebænke, Fræse-, Høvle-, Shaping- og Slibemaskiner, der nu er uundvær- lige for ethvert velindrettet Maskinværksted. Om end en stor Del af Smedearbejdet er over- taget af Maskiner, stilles der dog endnu den Dag i Dag store Fordringer til den dygtige Smed. »Man maa smede, mens Jernet er varmt«, oig det gælder for Smeden hurtigt at tage sine Beslutnin- ger og no je at beregne sine Slag paa det varme Jern, saaledes at han kan opnaa det onskede Re- sultat, inden Jernet er blevet koldt. Mange Op- varmninger kan ødelægge Jernet, foruden at de tager Tid og koster Penge. En dygtig Smed maa have været Smed fra Ungdommen, thi Faget er for vanskeligt til at kunne tilegnes uden person- lige Erfaringer. Der findes næppe andre Haand- værkere end Smeden, der formaar med saa faa og smaa Hjælpemidler at fremstille saa alsidigt et Arbejde; men hans Kendskab til sit Raamate- riale maa ogsaa være saa intimt, at det kun kan opnaas med de mange Aar,s Beskæftigelse her- med. De hosstaaende Illustrationer, Fig. 19, Fig. 21 og Fig. 22, viser et Par Eksempler paa egentligt Smedearbejde. Hjælpemidlerne hertil er Ovn eller Esse, Maskinhammer, Kniv, Tang og Am- bolt. Fig. 19 viser Fremstillingen af en enkelt Krumtapaksel, og man ser, hvorledes den opvar- mede Staalblok hugges ned og derefter ved al- mindelig Strækning under Hammer efterhaanden tildeles den onskede Form. Til den Art Smede- arbejder vælger man fortrinsvis Staalblokke af tilstrækkelig store Dimensioner til, at Slukning af Materialet undgaas. Smedearbejder, hvis Over- flade skal bearbejdes bagefter i Maskinværkste- det, gør man tilstrækkelig rigelige til, at der er ca. 2 mm Materiale al skrælle af paa alle Leder. Paa samme Maade viser Fig. 21 Smedningen af en dobbelt Krumtap, og man ser, at Operatio- nerne 1—5 er ganske som Arbejdet ved den en- kelte Krumtap. Ved Operation Nr. 6 l'oregaar en Vridning af Materialet paa 90 °/0, saaledes at de to Krumtapbugter kommer til at staa vinkelret paa hinanden. Selve Bugten bliver som oftest savet ud paa en Koldsavmaskine. Paa tilsvarende Maade foregik indtil for ganske faa Aar siden Smedningen af Økser, Hamre og Hakker, idet Smedens urgamle Hjælpemidler kun blev suppleret af en almindelig Maskinhammer. 1 omstaaende Fig. 25 ser man Fremstillingen af den kendte skæve Haandøkse, saaledes som H. P. Larsen & Son tidligere fremstillede den. Som Raamateriale anvendtes et Stykke Fladjern af passende Længde, der efter første Opvarmning blev bøjet omkring Amboltens Horn, hvorpå a man indeklemte et Stykke Staal imellem de om- bøjede Ender. Efter en ny Opvarmning blev dette Staalstykke sammensvej set med Jernet, og efter en tredie Opvarmning blev Svejsningen fuldendt 14