Aktieselskabet Dansk Staalvarefabrik
Førhen H.P. Larsen & Søn. Grundlagt Aar 1880

STAALETS BEARBEJDNING STAALETS BEARBEJDNING Efter at Staalet er fremstillet, hvad enten dette nu er sket i en Bessemer Pære, Siemens-Martin Ovn eller Elektrostaalovn, tappes dette oVer i en Støbeske, der er en foret Jernbeholder af en saa- dan Størrelse, at den kan rumine en Charge smel- tet Staal. Støbeskeen er enten ophængt i en Lo- bekran eller monteret paa en Stobevogn, saaledes som Fig.9ogl4 viser. Forinden Støbeskeen føres han til Ovnen for at modtage det smeltede Staal, har en lidt mindre Dimension end Blokken. Efter al denne er passeret mellem Valserne her, har den antaget en mindre Dimension, men større Længde, og man forstaar let, hvorledes man ved fortsat Valsning gennem de mindre og mindre blivende Dimensioner kan ende med en Stang Staal af enhver ønsket Dimension eller ethvert ønsket Profil, naar kun den sidst benyttede For- dybning svarer hertil. Paa denne Maade udvalses Stangjern, Vinkeljern, Jernbjælker, .Jernbane- skinner og andre Profiljern, samt Plader. I Stedet opvarmes dens Indre til Rød- glødhede der- ved, at den stilles omvendt over en Koks- ild. Efter at have modtaget Ovnensindhold føres den hen til S t ø b e g ru ben, hvori de saa- kaldte Kokil ler staaropstillede. Kokilierne er Støbejerns-For- me omtrent som en hul Cylinder Fig. 16. med Bund, dog svagt koniske og med Hanke paa Siderne. Støbeskeens Indhold tappes nu ned i disse under Iagttagelse af stor Forsigtighed. Efter kori Tids Forløb udtages de størknende Staal- blokke af Kokillerne ved Hjælp af Løbekranen og sættes ned i Varmeudligningsgruber, der er foret med ildfaste Sten og opvarmede. I disse Gruber afkøles Staalblokkene jævnt, indtil de har naaet en saadan Temperatur, at de er egnet til Udvals- ning eller Udhamring til Stænger, Plader, Form- geds eller lignende. Staalblokkene udtages da atter af disse Gruber og bringes over til Valseværket. Dettes Udseende og Arbejdsmetode fremgiaar af hosstaaende Af- bildning. D'et bestaar af to modsat gaaende svære Valser, hvori findes flere Fordybninger, der efter- haanden bliver mindre, jo længere henne paa Valsen, de sidder. Staalblokken fores nu hen tri den Del af Valseværket, der har de største For- dybninger, og sættes an mod en Fordybning, der for at bearbejde Staalblokkene i Valseværket, kan man ogsaa bringe disse un- derstore Damp- ellerFaldhamre eller Presser og der enten ud- smede dem til Stangjern eller Formgods, f. Eks. Krumtap- pe. Ønsker man at støbe Facon- gods - Staalstø- begods - i Stedet Valseværk. for Kokiller til videre Bearbejdning, er Frenigangsmaaden den samme som ved de tidligere omtalte Udstøbninger; man kun ombytter Stobejernskokillerne med For- me for Faconigods. Disse Forme fremstilles væ- sentligst paa samme Maade som ved Jernstøbning men som oftest af et andet Materiale end Form- sandet, nemlig ildfast Ler. Formene sværtes og tørres i specielle Tørreovne. Da Staalet har større Tilbøjelighed til Blæredannelser, svinder stær- kere og kræver en højere Smelte tempera Lur end Raajernet, der anvendes til Jernstøbning, er Staalsitobningen ulige vanskeligere og ubehage- ligere end denne. Dels for at forædle det og dels for at fjerne Stobespændinger i Staalstøbegodset un- derkaster man det ofte en Udglødning i Glødeovne. Da Staalstøbegods har en langt større Styrke end Jernstobegoidis, anvendes det særligt til s.aa- danne Maskindele o. lign., hvor stor Styrke kræ- ves, f. Eks. Valse- og Pressestativer, Kamhjul, Automobildele o. s. v. — 13 —