Aktieselskabet Dansk Staalvarefabrik
Førhen H.P. Larsen & Søn. Grundlagt Aar 1880

STAALETS FREMSTILLING ELEKTRO benytter man forskellige Fremgangsmaader, dels til Beskyttelse af Kullet (Vandafkøling eller ild- fast Materiale, der dækker Kullets Overflade), dels til at hindre Flammerne i at slaa ud af Ovnen ved at frembringe et Overtryk udefra ved Aab- ningerne. Foruden disse to Lysbueovne har man ogsaa en anden Hovedtype af elektriske Ovne, nemlig Induktionsovnene. Disse er baserede paa Ud- nyttelsen af den Varme, der kan opstaa i en Transformators isekundære Vikling, naar man sender en passende Strøm gennem dens primære. Naar man nu erstatter den sekundære Vikling med selve Jernbadet og giver dette en saadan Form, at en elektrisk Strøm kan sluttes deri (ringform), kan man inducere en Strom i selve Badet. Den inducerede Strømstyrke kan man selv bestemme ved et passende Valg af Antal pri- mære Vindinger. Ved den Modstand, som Raa- jernet (Badet) gør mod Strømmen, opstaar den Varme, der smelter R aa jernet. Ovne af denne Art er konstrueret af Svenskeren Kjellin, af Ty- skerne Röchling ög Rodenhauser og Nordmanden Hjorth. Da de imidlertid ikke har vandet saa stor Udbredelse som Lysbueovnen, skal vi ikke komme nærmere ind paa dem her. Deni elektriske Ovn kan anvendes paa forskel- lig Maade. Enten kan man benytte den til Frem- stilling af Staal af Raajem med Tilsætninger af Skrot og Kalk etc., ligesom ved Martin processen, eller man kan benytte den i Fortsættelse af Bes- semer- eller Mairtiniprocessen, idet man tapper det flydende Staal over i Elektroovnern og fort- sætter Processen der for at opnaa et Materiale, der i Renhed og Homogenitet staar over Digel- staalet. Her i Danmark har man hidtil været afhængig af Udlandet med Hensyn til Staal til Værkto jsfabrikationen og paa Grund af diet lille Marked, der hidtil har været for danske Varer, har det ikke været muligt at anlægge Staalværk herhjemme for denne Fabrikation. For Tiden opføres imidlertid det første Værk for elektrisk Fremstilling af Staal til Værktøjer i Lyngby af Dansk Staalvarefabrik, der for Fremtiden a!gter selv at fremstille det til sin Værktøjsfabrikation nødvendige Staal. Fig. 15 a. Blik ind i Ovnens Indre under Smeltningen. (Lysbuen slaar over fra Elektrode til Bad). Skønt Fremgangsmaackn er temmelig ny, findes der allerede et betydeligt Antal i de staalproduce- rencle Lande. I Januar 1916 fandtes saaledes 46 Ovne i England, 73 i Amerika og 53 i Tyskland. Ialt i hele Verden fandtes 303 Ovne. De almindeligst forekommende Stør- relser er 1,5—5 Tons, og man kan med disse stobe 4 Charger i Døgnet eller ca. 6—20 Tons fint Elek- trostaal. De forste fire Timer for hver Charge anvendes til en almindelig Smeltning af Raa- jernet, Skrottet etc., medens der under de sidste Par Timers videre Virksomhed sker en Raffine- ring af Staalet, som bliver desto bedre, jo længere Tid man fortsætter. Man kan ved denne Raffi- nering opnaa et Staal, der i Renhed og Ensartet- hed overgaar det fineste Digelstaal. Efter endt Smeltning og Raffinering kan man paa samme Maade som ved Bessemer-, Thomas- og Martinprocessen opkulle Staalet efter Ønske ved Hjælp af Ferromangan, Spejljern etc., lige- som man ved Tilsætning af Nikkel, Grom, Wolf- ram etc. kan fremstille S.pecialstaal. Oversigt over Fremstilling af Staal. Land Aar Bessemer- Martin- Digel- Elektro- Diverse Ialt Tons U. S. Amerika 1915 8.419.808 24.057.968 115.603 70.523 1.551 32.665452 Tyskland Antal Ovne 1913 9.372.784 122 7.417.924 432 79.702 116 74.398 27 204.552 17.147.360 Sverige 1915 91.070 503 766 3.395 2.187 600.418 England 1916 1.729.201 7.524.051 50.044 Puddel 190.673 966.325 9.403.669 Frankrig 1912 2.800.000 1.400.000 30.000 4.230.000