Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede
Og dens Indflydelse paa den øvrige chemiske Industri

4 stattes af Vand. Efter den beskrevne Fremgangsmaade arbei- dede man nu paa tre forskjellige Maader. Undtagelsesviis anvendtes endnu en Jernvogn, paa hvilken den antændte Blanding i Støbejernskaaler blev skudt ind i Kamret, hvor den blev staaende, indtil Kamret atter blev aabnet; men denne Methode var besværlig, og Jernet angrebes tillige meget stærkt. Bedre var det at bygge en fast Ovn inde i Kamret, paa hvilken der hvilede flade Støbejernspander med lav Rand, hvorpaa Afbrændingen foregik. Chaptal indførte en endnu bedre Maade, idet han foretog Forbrændingen i en Ovn udenfor selve Kamret og ledte Forbrændingsproducterne gjennem et Slags Høgfang ind i dette, en Methode, som ogsaa paa samme Tid anvendtes i tydske Fabriker8); paa denne Maade lider Kamret mindre, idet man bedre kan holde det paa en eensformig og tillige for Svovlsyredannelsen gunstig Temperatur. — Syren, som vandtes paa denne Maade, var ikke stærk nok til de fleste Anvendelser, den blev derfor inddampet, hvortil man benyttede Glasretorter, staaende paa et Sandbad i to Rækker med Hal- sene vendte til modsatte Sider og opvarmede ved fælles Ildsted, indtil den tilbageblivende Syre viste 66° B. Chaptal indførte i Aarhundredets Begyndelse 9) store Blykjedler, hvori Syren dog kun concentreredes til 60° B., da Kogepunctet for den concentrerede Syre ligger for nær ved Blyets Smeltepunct. Den sidste Inddampning foretog han i Retorter af Steentøi over aaben Ild paa en Galeiovn. Efter C haptals Fremgangsmaade var Udbyttet af Syre idetmindste det Dobbelte af Svovlets Vægt. Den afbrudte Forbrænding var den meest anvendte i Aar- hundredets Begyndelse. Den vedvarende Forbrænding var, som Navnet antyder, charakteriseret ved, at Svovlet uafbrudt holdtes brændende; dette skete ved den ene Ende af Kamret under bestandig Tilstrømning af Luft, medens de ikke for- tættede Luftarter strømmede ud af en Skorsteen foroven i den modsatte Ende af Kamret. Det var først ved C haptal s udhol- dende Bestræbelser, at denne Fabrikationsmaade vandt Indgang. Den havde sine store Fordele. Det er saaiedes umiddelbart ind- lysende, at den med det samme Kammerrum muliggjør en større, altsaa ogsaa en billigere daglig Production. Da Kamrets Indre staaer i Forbindelse med den ydre Luft, deeis gjennem Ovnen, hvor Svovlet brænder, deeis gjennem Kamrets Skorsteen, kan der ikke finde den Trykforskjel Sted, der ved den af- brudte Forbrænding bidrager saa betydeligt til at formindske