Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede
Og dens Indflydelse paa den øvrige chemiske Industri

5 Blypladernes Varighed, og da disse tillige bestandigt holdes paa samme Varmegrad, lide de heller ikke ved afvexlende Udvidelse og Sammentrækning. Svovlsyredannelsen er en chemisk Proces, og til denne, som til enhver anden, ud- fordres der visse Betingelser, der, naar de alle ere opfyldte, lade Processen gaae for sig paa den fuldstændigste og hur- tigste Maade; og hvilken Idee man end gjorde sig om Svovl- syredannelsens Theori, maatte man dog antage, at den ud- krævede en vis Temperatur, en vis Dampmængde, et vist Mængdeforhold af de øvrige væseniige Stoffer og en vis livlig Bevægelse, som bragte de forskjellige Stoffer i hverandres Nærhed. En saadan Eensformighed kunde kun tilvejebringes ved en vedvarende Forbrænding, medens Syredannelsen ved den afbrudte Forbrænding foregik under bestandigt vexlende Betingelser fra Processens Begyndelse til dens Slutning. Jernpanderne, paa hvilke Svovlet brændte, holdt sig desuden længere ved den vedvarende Forbrænding, end naar de, som Tilfældet var med den afbrudte Forbrænding, snart vare varme, snart kolde, altsaa snart bleve udvidede, snart trak sig sammen. En ikke ringe Fordeel var det ogsaa, at man blev mindre af- hængig af Arbejderen. Forsømte denne f. Ex. ved den ældre Methode at aabne Ventilerne ved en stærk Fortætning og altsaa en Trykformindskelse i Kamrets Indre, stod hele Blykamret i Fare; ved den nyere Methode kunde Arbeiderens Upaalidelighed kun have et øieblikkeligt Syretab tilfølge. Imod den ved- varende Forbrænding blev anført, at ved den uafbrudte Fornyelse af Kamrets Indhold af Dampe og Luftarter, disse for tidligt førtes ud i Luften, saaat Fabrikanten fik et ringere Udbytte, en Indvending, som først ret kunde vurderes, efterat man var bleven bekjendt med den chemiske Proces, som foregik i Kamrets Indre. Fabrikanten trængte, nemlig i høi Grad til Chemikerens Veiledning. Ved Iagttagelse og Famlen var det dog lykkedes ham at gjøre nogle Fremskridt; medens man tidligere havde anvendt Vand til Indsprøitning, begyndte man at anvende Damp, som holdt Kamret paa en høiere og mere eensformig Varmegrad, uden at man indsaae, hvori dennes Fortrin bestod. Ligeledes iagttog man, at Syren i Kamret ikke uden Skade for Processen kunde naae en høiere Styrke end 50 0 B. Andre Forbedringer kræ- vede ingen Indsigt i Svovlsyredannelsens Theori; thi det maatte f. Ex. være indlysende for Enhver, at en fra Kamret adskilt Ovn var lettere tilgjængelig, Forbrændingen deri bedre at