Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede
Og dens Indflydelse paa den øvrige chemiske Industri

6 passe og vedligeholde, end naar en saadan var anbragt inde i selve Kamret og derfor, medens Syrens Dannelse foregik, ikke tilgjængelig uden Tab af Damp ogAfkjøling ved indtræn- gende Luft. Det er tillige en ganske almindelig Sandhed, at der, alt Andet lige, produceres desto billigere i en Fabrik, jo Mere der produceres med det samme Inventarium, og dette var netop Fordelen ved Methoden med vedvarende Forbrænding af Svovl. Men med Hensyn til Syredannelsens Theori herskede for Alle fuldfærdig- Uklarhed, og dette gjaldt navnligt Salpetrets Virkemaade. Efterat man i sin Tid havde iagttaget, at der dannedes Svovlsyre, naar Svovl forbrændte i Luften under be- fugtede Glasklokker, havde man kun for at fremskynde For- brændingen tilført Salpetret, der var et af de kraftigste Ilt- ningsmidler; en Fremgangsmaade, som slavisk blev efterfulgt endnu ind i dette Aarhundrede. Det var Désormes og Clément, en Svovlsyrefabrikant og en theoretisk Chemiker, som i Aaret 1806 gave en fuldstændig Theori for Svovlsyrens Dannelse under disse Omstændigheder1 °). Nogle troede den- gang, at den høie Varmegrad, som Forpufningen med Sal- peter fremkaldte, bidrog til Dannelsen af Svovlsyren; men hermed stod i Strid, at man ofte tilføiede Leer eller Vand, begge Stoffer, som ved deres Nærværelse formindske Varme- graden, Leret, fordi det ikke er brændbart og af den Grund afkjøler, Vandet tillige, fordi det ved sin Fordampning binder Varme. Eiheller faaer man Spor af Svovlsyre, naar man brænder Svovlet ved en Varmegrad af 1000° C. Den anden Antagelse, at Salpetret skulde ilte Svovlsyrlingen, som dannes ved Svovlets directe Forbrænding, til Svovlsyre, var ligeledes feilagtig. Thi Désormes og Clément beregne, at Syren i det salpetersure Kali, naar Mængden udgjør T’o eller i af Blandingen, kun kan yde henholdsviis og af den til dette Brug nødvendige Ilt; naar de nye Bestem- melser af Salpetrets, Svovlsyrlingens og Svovlsyrens Sammen- sætning lægges til Grund, c. TJT og Désormes og Clément havde nu iagttaget, at der, naar Blandingen af Svovl, Salpeter og fugtigt Leer brændes, dannedes røde Dampe (gaz acide nitreux)11) i Mængde, og Re- sultatet af Forbrændingen maatte altsaa være en Blanding af Svovl- syrling, røde Dampe, Vanddampe, Qvælstof og, som de antoge, atmosphærisk Luft i Overskud. Men Svovlsyrlingen og de røde Dampe kunde ikke existere sammen; de sidste ilte nem-