Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede
Og dens Indflydelse paa den øvrige chemiske Industri

Forfatter: August Thomsen

År: 1867

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 48

UDK: 661.2

DOI: 10.48563/dtu-0000038

Concurrenceafhandling for en Lærerplads i Technisk Chemi ved Den polytechniske Læreanstalt.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
lig Svovlsyrlingen til Svovlsyre, som i Dampform føres ind j Kamret, hvor Varmegraden er lavere og Vanddampene for- tættes som en fiin Regn, der river Syren med sig. Derved opstaaer et luftfortyndet Rum, en almindelig Bevægelse og derfor en almindelig Blanding af alle Luftarter, som findes i Kamret. Ved Afiltningen af de røde Dampe dannes Qvæl- stoftveilte , som atter ilter sig ti] røde Dampe paa Bekostning af den Ilt, som endnu findes i Kamret, og disse Dampe ilte en ny Mængde Svovlsyrling til Svovlsyre, som fortættes, o. s. fr. De senere Iltninger maae blot gaae langsommere for sig, fordi Iltmængden aftager, og det uvirksomme Qvælstof bliver i forholdsviist Overskud. Arbeider man i et lukket Bly- kammer, bliver der tilsidst efter Iltningen af al Svovlsyrlingen megetQvælstof tilbage, endvidere Qvælstoftveilte eller, hvis der fra først af var mere Ilt end nødvendigt til Svovlsyrlingens Iltning, røde Dampe, og maaskee isaafald endda Ilt i Overskud. Désormes og Clément sige: »Saaledes ere de røde Dampe kun Midlet til Svovlets fuldstændige Iltning; det er deres Basis, Qvælstof- tveiltet, som tager Ilten fra den atmosphæriske Luft for at tilbyde Svovlsyrlingen den i en Tilstand, som passer for denne.« Clément udtrykte dette i en populær Form ved at sige, at Qvælstoftveiltet udførte en Ilt-Mæglers Rolle (»il fait les fonetions de courtier de I’oxygéne«). Vanddampene vare ikke umiddelbart nødvendige til Dannelsen af Svovlsyren, men de tjente til at adskille den Forbindelse, som dannedes mellem Svovlsyren og Qvælstoftveiltet. Det sidste bliver saaledes istand til at omdanne en ubegrændset Mængde Svovlsyrling til Svovlsyre. Désormes og Clément ledsagede deres Theori med et forklarende Forsøg. I en gjennemsigtig Glasflaske blandedes atmosphærisk Luft, Svovlsyrling og Qvælstoftveilte i ringe Mængde (f. Ex. 2!ö af Svovlsyrlingens Vægt). Man saae da strax røde Dampe fremtræde, disse atter forsvinde og give Plads for hvide Skyer i livlig Bevægelse, som tilsidst satte sig paa Glassets Vægge i glimrende stjerneformige Krystaller, hvorpaa Flaskens Indhold blev klart. Lod man nu et Par Draaber Vand løbe til, opløstes Krystallerne under stærk Varmeudvikling, Qvælstoftveiltet blev frit, forvandlede sig atter til røde Dampe, og dette Phænomen gjentog sig, indtil al Svovlsyrlingen var iltet eller al Ilten forbrugt. I Flasken havdes desuden Qvæl- stof og Svovlsyre, der flød som Olie nedad dens Sider. Forbrændingen kan fremstilles ved følgende Schema: KO. NO5 H- (n + 1) S 4- 2n . O— KO. SO3 + NO2 + n . SO2.