Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede
Og dens Indflydelse paa den øvrige chemiske Industri
Forfatter: August Thomsen
År: 1867
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 48
UDK: 661.2
DOI: 10.48563/dtu-0000038
Concurrenceafhandling for en Lærerplads i Technisk Chemi ved Den polytechniske Læreanstalt.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
lig Svovlsyrlingen til Svovlsyre, som i Dampform føres ind j
Kamret, hvor Varmegraden er lavere og Vanddampene for-
tættes som en fiin Regn, der river Syren med sig. Derved
opstaaer et luftfortyndet Rum, en almindelig Bevægelse og
derfor en almindelig Blanding af alle Luftarter, som findes i
Kamret. Ved Afiltningen af de røde Dampe dannes Qvæl-
stoftveilte , som atter ilter sig ti] røde Dampe paa Bekostning
af den Ilt, som endnu findes i Kamret, og disse Dampe ilte
en ny Mængde Svovlsyrling til Svovlsyre, som fortættes, o.
s. fr. De senere Iltninger maae blot gaae langsommere for
sig, fordi Iltmængden aftager, og det uvirksomme Qvælstof
bliver i forholdsviist Overskud. Arbeider man i et lukket Bly-
kammer, bliver der tilsidst efter Iltningen af al Svovlsyrlingen
megetQvælstof tilbage, endvidere Qvælstoftveilte eller, hvis der fra
først af var mere Ilt end nødvendigt til Svovlsyrlingens Iltning, røde
Dampe, og maaskee isaafald endda Ilt i Overskud. Désormes
og Clément sige: »Saaledes ere de røde Dampe kun Midlet
til Svovlets fuldstændige Iltning; det er deres Basis, Qvælstof-
tveiltet, som tager Ilten fra den atmosphæriske Luft for at
tilbyde Svovlsyrlingen den i en Tilstand, som passer for
denne.« Clément udtrykte dette i en populær Form ved at
sige, at Qvælstoftveiltet udførte en Ilt-Mæglers Rolle (»il fait
les fonetions de courtier de I’oxygéne«). Vanddampene vare
ikke umiddelbart nødvendige til Dannelsen af Svovlsyren, men
de tjente til at adskille den Forbindelse, som dannedes mellem
Svovlsyren og Qvælstoftveiltet. Det sidste bliver saaledes istand
til at omdanne en ubegrændset Mængde Svovlsyrling til Svovlsyre.
Désormes og Clément ledsagede deres Theori med
et forklarende Forsøg. I en gjennemsigtig Glasflaske blandedes
atmosphærisk Luft, Svovlsyrling og Qvælstoftveilte i ringe
Mængde (f. Ex. 2!ö af Svovlsyrlingens Vægt). Man saae da strax
røde Dampe fremtræde, disse atter forsvinde og give Plads
for hvide Skyer i livlig Bevægelse, som tilsidst satte sig paa
Glassets Vægge i glimrende stjerneformige Krystaller, hvorpaa
Flaskens Indhold blev klart. Lod man nu et Par Draaber
Vand løbe til, opløstes Krystallerne under stærk Varmeudvikling,
Qvælstoftveiltet blev frit, forvandlede sig atter til røde Dampe,
og dette Phænomen gjentog sig, indtil al Svovlsyrlingen var
iltet eller al Ilten forbrugt. I Flasken havdes desuden Qvæl-
stof og Svovlsyre, der flød som Olie nedad dens Sider.
Forbrændingen kan fremstilles ved følgende Schema:
KO. NO5 H- (n + 1) S 4- 2n . O— KO. SO3 + NO2 + n . SO2.