Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede
Og dens Indflydelse paa den øvrige chemiske Industri

Forfatter: August Thomsen

År: 1867

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 48

UDK: 661.2

DOI: 10.48563/dtu-0000038

Concurrenceafhandling for en Lærerplads i Technisk Chemi ved Den polytechniske Læreanstalt.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
8 Det svovlsure Kali bliver tilbage, medens Qvælstoftveilte, Svovl- syrling og atmosphærisk Luft med Qvælstof i Overskud træde ind i Kamret. Da Ilten efterhaanden forbruges og altsaa maa fornyes, Qvælstoffet derimod bliver tilbage og som en uvirksom Indblanding maa skaffes bort, seer man, at en Fornyelse afLuften er nødvendig. Ved denne Fornyelse maa endeel Qvælstofilte gaae tabt, hvad enten man anvender vedvarende eller afbrudt Forbrænding, og det er denne Omstændighed, som i Praxis gjør en bestandig ny Til- sætning af Salpeter nødvendig. Men dog havde Theorien en betydelig Formindskelse af Salpeterforbruget tilfølge, hvor- ved Svovlsyren fabrikeredes billigere 12j. Man indsaae frem - deles, at Salpetrets Opgave var, ikke at fremme Svovlets Forbrænding, men at levere Salpetergas, og man begyndte derfor at brænde Svovlet for sig og udvikle Salpetergassen paa andre Maader. Man sparede derved Svovl, thi Resten fra Forbrændingen indeholdt foruden svovlsuurt Kali ofte 25 til 30 Procent af det anvendte Svovl, som var undgaaet Forbrændin- gen og ikke benyttedes eller genere ialfald kun blev benyttet til Fabrikation af Alun. Man sporede tillige Salpeter; thi der dannedes altid ved Forpufningen noget Qvælstof og Qvælstof- forilte, som ere uvirksomme ved Syredannelsen. I Aarhundredets andet Aarti havde man gjort endnu et Fremskridt, nemlig An- vendelsen af en enkelt Destilleerkjedel af Platin istedetfor 20—40 Glasretorter. Et saadant Redskab var vel kostbart, men desto varigere, og Beregningen viste, at Syren destillerede» billigere paa denne Maade end i Glasretorter, undtagen i Nær- heden af Glasværker, som kunde levere tilstrækkeligt haardt Glas til dette Brug, istand til at modstaae Syrens Indvirkning. Man undgik tillige det Tab og den Fare, som var forbundet med Glasretorternes Sprængning, der aldrig udeblev i Fabrikationen. Dengang erholdt man (med en Blanding af Svovl og 10—12 Procent Salpeter) 250—260 Procent Syre til 66° B. ved ved- varende Forbrænding. Omtrent fra den Tid haves fra Pay en’s Haand13) en Tegning (hvoraf Tab. 1 er en Copi) af et Blykammer med Til- behør, bestemt til afbrudt Forbrænding. Kamret rummer 20000 Cubikfod, med en Høide af 15, Bredde af 27 og Længde af 50 Fod, hvilke ved Erfaringen havde viist sig som de meest hensigts- mæsige Maal. I Bunden af Kamret udmunder ved den ene Ende en lodretstaaende Blycylinder paa 8 Fods Tvermaal og 6 l?ods Høide, som naaer 10 Tommer op over Kamrets Bund,