Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede
Og dens Indflydelse paa den øvrige chemiske Industri

11 Igjennem Hæverten kunde man i 4G—42 Minuter tømme 150 Litre; en Rest lod man altid blive tilbage, forat Kjedlen ikke skulde blive afkjølet for stærkt ved den fra Blypanderne ind- strømmende Syre. Kjedlen opvarmedes ved aaben Ild, men for at beskytte den mod Ildens Indvirkning satte man den den indeni en tilsvarende Støbejernskjedel15). Spildevarmen fra denne Indfyring ledtes da hen under Blypanderne. En Piatinretort, hvori der paa eengang kunde destilleres 150 Kilo- gram Syre, kostede i 1826 20000 Francs (7200 Rdl.). Bruges en saadan 4 Gange dagligt, ville Renterne, beregnede til 5 Pro- cent, fordele sig med c. 50 Centimer (c. 17 Skilling) paa hver 100 Kilogram 1 e). i 1844 angives Prisen for en Kjedel, som kunde destillere 500—2000 Pund, til 13350 ä 20000 Rdlr.17). Arbeidede man med Omhu efter denne Fremgangsmaade, kunde man vinde 300 Procent Syre af 66 0 B., et Udbytte, hvor dog enten Procentmængden eller Styrken er ansat noget for høit. Dens Fortrin var Besparelse af Svovl, en hensigtsmæssig An- bringelse af Ovnen, saaat Kamret Intet leed, og tilmed blev Varmen benyttet til Inddampning af en Deel af Syren, nemlig den, som samlede sig i den ringförmige Rende, og endvidere An- vendelsen af Salpetergas. Bihensigten med dens Udvikling af Melasse eller Stivelse var at indvinde Oxalsyre; men det viste sig snart, at dens' Priis ikke var høi nok til at dække det Tab af Salpetersyre, der paa Grund af Kulsyredannelse var for- bundet dermed; tillige iagttog man, at Salpetergassen ikke blandede sig tilstrækkeligt med Svovlsyrlingen, naar den blev tilledet udenfra; det var Grunden ti), at man først anbragte Blandingen i en Platinskaal, som stod over det brændende Svovl, og senere opgav Oxalsyredanneisen og udviklede Sal- petersyre af en Blanding af Svovlsyre og Salpeter, der var henstillet i en Jerngryde over det brændende Svovl. Svovl- syrlingen afilter nemlig Salpetersyren til Salpetergas, og de tidligere Betingelser bringes saaledes tilveie. Methoden med vedvarende Forbrænding arbeidede sig imidlertid bestandigt frem trods de Ulemper, som endnu vare forbundne dermed. Hertil maa saaledes regnes Vanskehg- ligheden ved at regulere Svovlets Forbrænding; ledtes for- megen Luft til, brændte Svovlet for hurtigt, og Kamret fik Svovl- syrling i Overflod, som ikke kunde blive tilstrækkeligt længe i Kamret til at blive iltet. Indtraadte den modsatte Yderlighed, subli- merede Svovlet ind i Kamret. Forsaavidt det der bundfældte