Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede
Og dens Indflydelse paa den øvrige chemiske Industri

12 sig i Syren, var Skaden ikke betydelig, idet man da kunde trække Syren klar fra; dog maatte man med visse Mellemrum rense det ud, udvaske det paa et Filter og tørre det, førend det paany kunde bruges til Forbrænding. Holdt Svovlet sig derimod opstemmet i Syren, saaat det gik med over i Ind- dampningsappparaterne, leed Fabrikanten et dobbelt Tab; Svovlet reducerer nemlig concentreret Svovlsyre i Varmen til Svovlsyrling, og Fabrikanten mistede altsaa dobbelt saa meget Svovlsyre, som det oversublimerede Svovl kunde have frembragt. Bedækkede endeligt de fine Svovlblomster Syren i Kamret som en Hinde, der umuliggjorde Vexelvirkningen med Luftarterne og Dampene, maatte Syren fornyes. Disse Ulemper kunde dog und- gaaes ved Anvendelsen af en omhyggelig Arbeider; men Hoved- ulempen varden mangelfulde Fortætning; thi efter begge Frem- gangsmaader tabte man Salpetergas, men ved den vedvarende Forbrænding tillige Svovlsyredampe, fordi det korte Ophold i Kamret ikke tillod en fuldstændig Fortætning. Denne Ulempe blev afhjulpet ved Anvendelsen af flere med hinanden forbundne Kamre, som Dampene efter- haanden skulde gjennemløbe, førend de traadte ud i Luften. Methoden havde været i Brug nogle Aar i Frankrig, uden dog at have været bekjendt i Princip eller Detail, da Pay en meddeelte sin Fremgangsmaade 18) i Aaret 1828. Apparatet bestaaer af en Forbrændingsovn, et Forkammer og 3 eller 4 Kamre af forskjelligt Rumfang, indbyrdes forbundne ved et Rør. De staae i forskjellig Høide, forat Syren kan ledes fra det sidste Kammer til det nærmeste, derfra til det andet og igjen til det første nærmest Forkamret. Syren holdes paa denne Maade i det første Kammer paa 48—50° B-, i det andet paa 38—40° og i det tredie paa 15—18°. I de første Kamre findes stærk Syre, som ikke ved Optagelsen af Svovl- syrling kan forstyrre den her foregaaende Syredannelse, i de sidste finder kun Fortætning Sled; denne gjør man fuldstæn- digere ved at lade Dampene fra det sidste Kammer passere et langt svagt heldende Rør, hvor den møder en vedvarende Dampstrøm. Derfra gaae Dampene, hovedsageligt Qvælstof- tveilte, ud i Luften, hvor de ilte sig til røde Dampe. Hver Dag tømmes en bestemt Mængde Syre ud af det første Kammer, erstattes gjennem en Hævert med Syre fra det andet o. s. fr., og man fylder da Vand i det sidste. Vanddamp ledes til de øvrige Kamre. ‘Salpetersyren udvikles af Svovlsyre