Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede
Og dens Indflydelse paa den øvrige chemiske Industri

13 og Salpeter ved Varmen af Svovlet, som brænder paa Støbe- jernspander, der bestandigt holdes varme af det brændende Svovl, saaat det kun er nødvendigt første Gang at ophede dem. Forbrændingen maa man passe saaledes, at der bestandigt finder det samme Blandingsforhold Sted af Luftarter. Skal et Sæt Kamre tages i Brug, maa man først enten be- dække Bunden i de to første med Syre til 35° B. eller lade dem være tomme, og da sende rigelig Damp ind under et samtidigt større Forbrug (ialt 12—13 Procent) Sal- peter. Senere vender man efterhaanden tilbage til 8—9 Pro- cent. Hovedfordelene ved den beskrevne Methode vare følgende: 1) Man kunde med samme Kammerrum brænde 30 Procent mere Svovl. 2) Man sparede 50 Procent i Arbeide og 90 Procent af Brændslet til Forbrændingspanden. 3) Blyreparationerne vare færre. 4) Panden holdt sig længere , da den stadigt havde samme Varmegrad. 5) Forsømmelighed fra Arbeidernes Side havde vel nogen Indflydelse, men kunde ikke fremkalde Kamrenes Ødelæggelse. Disse Fordele vare ubestridelige. Den afbrudte Forbræn- ding maatte efterhaaden vige Pladsen, og Systemet med uaf- brudt Forbrænding i flere forbundne Kamre blev den Basis, paa hvilken Svovlsyrefabrikerne fra nu af udviklede sig. Snart skulde den praktiske Side af Fabrikationen mod- tage en Hjælp, som netop under disse Forhold blev af stor Betydning. Man lærte nemlig at lodde Blypladerne sammen paa en ny og bedre Maade. Hidtil havde man anvendt to forskjellige Fremgangsmaader. Ifølge den franske bleve to sammenstødende Plader, som dannede Bunden af Kamret, ombøiede i Randen, saaledes at Randene i Forening dannede en Rende, 5 Centimetre bred og 5 Centimetre dyb. Denne Rende blev indvendigt skrabet blank og derpaa fyldt med en smeltet Blanding af to Vægtdele Bly og een Vægtdeel Tin; Pladerne, som dannede Væggene, sammen- føiedes paa samme Maade, men Lodningerne bleve indfattede i Bjælkeværket. Loftspladerne derimod bleve altid lagte saa- ledes, at Lodningen gik paa tvers af Kamret; Randene bleve ombøiede paa et langt bredere Stykke, nemlig 16—18 Centi- metre, klemte sammen mellem to Bjelker, som paa den ud- vendige Side gik paatvers af Kamret, og det Fremstaaende bøiet om, saaat det dannede en Beklædning for de omtalte Bjælker foroven; derved fremkom der, hvor Pladerne vare