Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede
Og dens Indflydelse paa den øvrige chemiske Industri
Forfatter: August Thomsen
År: 1867
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 48
UDK: 661.2
DOI: 10.48563/dtu-0000038
Concurrenceafhandling for en Lærerplads i Technisk Chemi ved Den polytechniske Læreanstalt.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
og Salpeter ved Varmen af Svovlet, som brænder paa Støbe-
jernspander, der bestandigt holdes varme af det brændende
Svovl, saaat det kun er nødvendigt første Gang at ophede dem.
Forbrændingen maa man passe saaledes, at der bestandigt
finder det samme Blandingsforhold Sted af Luftarter. Skal
et Sæt Kamre tages i Brug, maa man først enten be-
dække Bunden i de to første med Syre til 35° B. eller
lade dem være tomme, og da sende rigelig Damp ind
under et samtidigt større Forbrug (ialt 12—13 Procent) Sal-
peter. Senere vender man efterhaanden tilbage til 8—9 Pro-
cent. Hovedfordelene ved den beskrevne Methode vare følgende:
1) Man kunde med samme Kammerrum brænde 30 Procent mere
Svovl. 2) Man sparede 50 Procent i Arbeide og 90 Procent af
Brændslet til Forbrændingspanden. 3) Blyreparationerne vare
færre. 4) Panden holdt sig længere , da den stadigt havde
samme Varmegrad. 5) Forsømmelighed fra Arbeidernes Side
havde vel nogen Indflydelse, men kunde ikke fremkalde Kamrenes
Ødelæggelse.
Disse Fordele vare ubestridelige. Den afbrudte Forbræn-
ding maatte efterhaaden vige Pladsen, og Systemet med uaf-
brudt Forbrænding i flere forbundne Kamre blev den Basis,
paa hvilken Svovlsyrefabrikerne fra nu af udviklede sig.
Snart skulde den praktiske Side af Fabrikationen mod-
tage en Hjælp, som netop under disse Forhold blev af stor
Betydning. Man lærte nemlig at lodde Blypladerne sammen
paa en ny og bedre Maade. Hidtil havde man anvendt
to forskjellige Fremgangsmaader. Ifølge den franske bleve
to sammenstødende Plader, som dannede Bunden af Kamret,
ombøiede i Randen, saaledes at Randene i Forening
dannede en Rende, 5 Centimetre bred og 5 Centimetre
dyb. Denne Rende blev indvendigt skrabet blank og derpaa
fyldt med en smeltet Blanding af to Vægtdele Bly og een
Vægtdeel Tin; Pladerne, som dannede Væggene, sammen-
føiedes paa samme Maade, men Lodningerne bleve indfattede
i Bjælkeværket. Loftspladerne derimod bleve altid lagte saa-
ledes, at Lodningen gik paa tvers af Kamret; Randene bleve
ombøiede paa et langt bredere Stykke, nemlig 16—18 Centi-
metre, klemte sammen mellem to Bjelker, som paa den ud-
vendige Side gik paatvers af Kamret, og det Fremstaaende
bøiet om, saaat det dannede en Beklædning for de omtalte
Bjælker foroven; derved fremkom der, hvor Pladerne vare