Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede
Og dens Indflydelse paa den øvrige chemiske Industri

28 en Femtedeel heraf ilter Jernet, og der vil altsaa blande sig en Fjerdedeel mere Qvælstof i Luftblandingen. Kamrene maae af den Grund gjøres større, og selv med et forholdsviis større Kammerrum vilde man ikke opnaae det samme Udbytte, fordi Qvælstoffet fortynder Ilten, Svovlsyrlingen og Qvælstofilterne; man bøder herpaa ved at anvende et større Qvantum Salpeter eller Salpetersyre, omtrent 50 Procent mere. Tillige er Syren af Kisen altid mindre reen; thi Jernilte rives af Lufttrækket med op i Kamrene og opløser sig i Syren som svovlsuurt Jerntveilte, der tilsidst udskiller sig i Platinkjedlen som vandfrit Salt. En værre Indblanding er dog Arseniken, som næsten aldrig mangler i Eiserne og under Forbrændingen forflygtiges og ilter sig til Arseniksyrling, der optages af Syren. Denne giftige Indblanding har man kunnet spore i Brød, der var tilberedt uden Gjæring men med Anvendelse af Kulsyre, udviklet af kulsuurt Natron og Saltsyre, idet Saltsyren var fremstillet af Svovlsyre, dannet ved Kisers Forbrænding. Da man ogsaa bruger Syren til Destillation af Eddikesyre af dens Salte til Forstærkning af den almindelige Eddike, til Præ- paration af Viinsyre, Citronsyre og mangfoldige pharmaceutisk© Præparater, af Seltersvand og lignende Fabrikater, som tilsidst indgaae i det menneskelige Legeme, bliver den livsfarlig, og dette har i Frankrig foranlediget et Forbud mod Anven- delsen af Syren tilberedt af Kiser til saadanne Øiemed. An- kendes Syren til at rense Jernplader før Fortinningen, afsætter Arsenik sig paa Jernet, og paa disse Steder optages Tinnet ikke. Man seer derfor, at en Rensning er meget ønskelig. Da Arseniksyrlingen ikke er flygtig, vil den altid afsætte sig i nogen Afstand fra Ovnen, og man kan derfor, som Kuhlmann i Lille, anvende et lille Forkammer til dette Brug. Den stærkt urene Syre, som samler sig her, bruges da i Sodafabrikationen, hvor Arseniken er uskadelig, da den igjen forflygtiges. Hyp- pigt lader man Luftblandingen fra Ovnen først passere gjen- nem lange Rør, førend den træder ind i Kamret, og t'reen- hederne samle sig da i disse. Paa den sidste Maade opnaaer man tillige en Svaling af Luften, som er bleven stærkt op- hedet ved at trænge gjennem et tykt Lag af rødglødende Svovlkiis; thi Syredannelsen foregaaer bedst omtrent ved Blodvarmen. Sikkrest er det at foretage en chemisk Rens- ning af Syren. I Oker benyttes hertil Svovlbrinte, udviklet af kunstigt Svovljern og ureen Kammersyre; i det Øiemed for-