Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde

157 Gaardens Enemærker. I nogle Hundrede Alens Afstand fra Aaløbet breder sig et lavt liggende, temmelig fladt Areal, som lider saa stærkt af Vand, at det paa Grund af sin Beliggenhed ikke har været brugeligt til Kultur, maaske paa Grund af sin Beskaffenhed ej heller har Værdi som Eng. Spørgsmaalet om, hvorvidt det ved Dræning kan gjøres anvendeligt, har ofte været rejst, men lige saa ofte været afvist uden nøjere Undersøgelse, thi «man kjender Forholdene, der mangler Fald». Af saadanne Arealer vil der findes mange hist og her. Vil man nu vide bestemt Besked, om det kan drænes eller ikke, saa skal man foreløbig ikke spørge om Faldet, men man skal ved nøjagtig Nivellering skaffe sig sikker og fuldstændig Oplysning om, hvor højt det paagjældende Areals Over- flade ligger over Vandspejlet i den i større eller mindre Afstand derfra løbende Bæk. I mange Tilfælde vil man da efter endt Undersøgelse faa at vide, at skjøndt der «mangler Fald», skjøndt Vandet hele Aaret rundt staaer Overfladen nær, saa ligger denne Overflade dog 2 à 3 Fod højere end selve Vandspejlet ved Udgangspunktet, og Arealet kan lægges tørt. Men for at opnaa dette maa man ved en eller flere rummelige Kanaler, der i parallele Linier gjennem- skære Arealet, sætte dette i umiddelbar Forbindelse med det virkelige Vandspejl, og der vil saa at sige intet Fald tabes derved, thi i disse Sidekanaler, der skulle danne Grund- laget for Vandafledningen, kan man faa Vandspejlet til at staa omtrent vandret; selv gjennem større Kanaler, der føre betydelige Vandmasser, kan man skaffe Vandet tilfreds- stillende Afløb ved et Fald i Vandspejlet, som kun udgjør 1 Fod paa 20,000 Fod, saafremt Kanalens Dimensioner ere tilstrækkelige baade i Dybde og Brede. For hvert Tusinde Fods Længde af en saadan Kanal kan man altsaa nøjes med et Minimum af Fald c. ha Tomme. Vil man i Landbruget anvende samme Princip til Udtørring af lavtliggende Flader, der ofte i stor Udstrækning og med